Attic overtager Palsgaards kvistproduktion pr. 1. september og udvider medarbejderstaben
16-08-2013
Attic Group A/S med produktion i Årslev ved Odense overtager pr. 1. september Palsgaard Gruppens kvistproduktion. Med overtagelsen øger Attic omsætningsgrundlaget med mere end 30 procent. Samtidigt fokuserer Palsgaard Gruppen yderligere på sine kerneområder: Træspær og træelementer samt stigende eksport til Norge og Tyskland.
- Vi er glade for at overtage Palsgaards kvistproduktion. Det er en væsentlig aktivitetsforøgelse, som er af afgørende betydning i det nuværende svage marked. Med overtagelsen øger vi vores omsætning markant, hvilket giver mulighed for at skabe en endnu mere rentabel forretning, siger administrerende direktør Martin Tholstrup fra Attic.
Markledet for lille til to
Attic og Palsgaard er de førende virksomheder på det danske marked for færdigkviste, og Attic har desuden eksport til Skandinavien. Men markedet er i dag for lille til, at de to virksomheder har formået at skabe et rentabelt forretningsgrundlag.
- Vores kvistforretning har i mange år været en aktivitet, vi ikke har kunnet tjene penge på. Derfor vælger vi nu at gå ud af kvistproduktion. I stedet fokuserer vi skarpt på de øvrige dele af vores forretning og jeg er glad for, at beslutningen ikke får negative konsekvenser. Hverken for vores kunder eller medarbejdere, fordi de frigjorte kvistmedarbejdere kan overføres til andre funktioner i Hampen, siger Adm. direktør i Palsgaard Gruppen Christian Vindstrup.
Flere medarbejdere hos Attic
Palsgaard har i en årrække produceret kviste på sin fabrik i Hampen og beskæftiger her i øjeblikket otte medarbejdere i kvistproduktionen. I løbet af efteråret lukkes kvistproduktionen i Hampen ned. i takt med at de igangværende ordrer færdigproduceres. Fremover vil al produktion foregå på Attics fabrik i Årslev. Lederen af Palsgaards kvistproduktion Michael Rosen Madsen overgår til Attic, hvor han vil fungere som salgschef. De øvrige medarbejdere vil blive overført til andre afdelinger på Palsgaards fabrik i Hampen.
I forbindelse med overflytningen af produktionen til Attics fabrik i Årslev forventer Martin Tholstrup fra Attic, at medarbejderstaben udvides med 4-6 medarbejdere, både faglærte og ufaglærte inden for tømrer- og blikarbejde. Attic beskæftiger i forvejen 20 medarbejdere.
- jhn
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner