Dansk El-Forbund advarer i høringssvar mod at svække autorisationsordningen og frygter flere stødulykker
07-08-2013
Om igen! Så klart er budskabet fra Dansk El-Forbund i et høringssvar til et lovforslags-udkast om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne, skriver fagbladet Elektrikeren. I høringssvaret konkluderer forbundet:
- Det er Dansk El-Forbundsopfattelse, at der samlet set i lovforslaget er tale om en række svækkelser i kompetencekravene til ledelsen og medarbejderne. Resultatet vil blive en forringelse af sikkerheden for forbrugerne og for elektrikerne, uden at der efter Dansk El-Forbunds opfattelse opnås nævneværdig konkurrencemæssig eller økonomisk effekt – en effekt, Sikkerhedsstyrelsen heller ikke har kunnet dokumentere.
Politisk ønske om delautorisation
Udkastet er sendt i høring fra Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet og er en del af regeringens konkurrencepolitiske udspil. I forbindelse med ønsket om at øge produktiviteten i den private sektor foreslås blandt andet, at der indføres mulighed for delautorisation på el-området, så flere kan udføre el-arbejde, og at virksomheder i stedet for at have en autoriseret ansat kan nøjes med at have en ’fagligt ansvarlig’ person tilknyttet i det omfang, det er nødvendigt.
Frygter flere stødulykker
Desuden skal simple opgaver kunne udføres af andre faggrupper end dem, de nu hører ind under via autorisations-bestemmelserne. Logikken er, at ”hvis andre end de traditionelle elinstallatørvirksomheder kan få adgang til at udføre visse typer af installationer, kan det skabe mere konkurrence på markedet til gavn for forbrugerne.” Det forstår næstformand i Dansk El-Forbund Jens Olav-Pedersen ikke:
– I forvejen kan man lave masser af rutineprægede opgaver på området uden autorisation – ja, uden at være elektriker. Men når der skal sættes strøm til, så kræves der jo fortsat en ansvarlig. Men hvis der ved et stort projekt nu kommer en masse del-autoriserede, der har lavet mindre opgaver, hvem er så ansvarlig, hvis noget går galt i sidste ende?
– Vi har gennem mange år haft fokus på at bekæmpe antallet af stød-ulykker. Dette vil ikke gavne den sag. Tværtimod, er jeg bange for.
Mange farlige fejl i forvejen
Samtidig med omtalen af høringssvaret bringer fagbladet Elektrikeren en ny opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der påviser massive problemer med el-sikkerhed på byggepladser: I 2012 besøgte styrelsen 819 byggepladser og fandt 2438 fejl – svarerende til tre fejl per byggeplads. Mange af fejlene var decideret farlige fejl, som kaldes kategori 2 (28 procent) og kategori 3 (3 procent). Og der var ikke forskel på små og store byggepladser.
– Og her er det autoriserede med en egentlig uddannelse inden for el-området, der har været ansvarlige. Hvordan vil det så se ud, hvis det er ’ansvarlige’ med en lille tillægsuddannelse, der står i spidsen for arbejdet? spørger Jens Olav-Pedersen.
- jhn
FAKTA:
Dansk El-Forbund er bekymret for, at lovforslaget vil betyde:
Derfor skal vi anbefale, at lovforslaget udskydes, så der fra Sikkerhedsstyrelsen kan komme klar dokumentation for, at sikkerheden ikke svækkes ved ændring af autorisationsloven.”
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner