UgensErhverv.dk

Konjunktur i byggeriet flader ud

Opsvinget ser ud til at aftage, viser konjunkturbarometret for februar

05-03-2007



Opsvinget ser ud til at aftage, viser konjunkturbarometret for februar


I det seneste konjunkturbarometer for februar fra Danmarks Statistik falder byggeriet fra +21 i januar til +14.

Tallene overrasker BAT-kartellet, som mener at en mulig forklaring kan være den uafklarede og ret pessimistiske vurdering af overenskomstforhandlingerne, som var fremherskende på tidspunktet for undersøgelsen (månedsskiftet januar/februar). Det er nemlig præcis det samme billede, som gør sig gældende på industriens område, hvor konjunkturbarometeret i februar også faldt markant fra +14 til +9.

- Opbremsningen på boligmarkedet spiller dog givetvis også ind på byggebranchens nu mere afdæmpede fremtidsforventninger. Fremtidsforventningerne til både beskæftigelse, omsætning og ordrebeholdning er dykket. Det indikerer, at højkonjunkturen så småt er på vej ned i tempo - uden at man af den grund skal mane noget krisebillede frem fra mølposen, siger økonom Bo Sandberg fra BAT i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik.

Manglen på arbejdskraft i byggeriet er aftagende, fastslår BAT. I sommeren 2006 oplevede 46% af byggeriets virksomheder produktionsbegrænsninger pga. arbejdskraftmangel. Siden da er tallet gradvist faldet til 25%. Også materialemanglen aftog i februar fra 19% til 14%.

- Faldet i flaskehalsomfang ligger fint i tråd med BAT´s seneste konjunkturanalyse. Her pegede BAT på en robust byggefremgang med tilførsel af arbejdskraft fra mange kanaler: Blandt andet tilgang fra andre brancher og tilførsel af mange nyuddannede. Endelig har de seneste ændringer i Østaftalen gjort det mere ubureaukratisk - og dermed lettere - at få tilført arbejdskraft fra udlandet på overenskomstmæssige vilkår”, siger Bo Sandberg.

-sbo


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Minister afviser at tage stilling til gigantisk solcelleprojekt

Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Opladning af elcykel kan være tyveri fra arbejdspladsen

Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger