Nyt forskningsprojekt fra DTU sammenligner arbejdet på en byggeplads med filmarbejde i Hollywood - det har udviklet sig til et nyt planlægningssystem til gavn for danske byggepladser
01-08-2013
En filmproduktion ligner på mange måder byggepladser, hvor uafhængige faggrupper arbejder under skiftende og uforudsigelige forhold. På trods af ligheden har filmbranchen højere produktivitet og overholder i højere grad tidsfrister og budget. Studier har nu vist, at en af årsagerne er filmproduktionernes digitale værktøj til mikro-koordinering.
- Når man er ude på optagelse er tid penge, og der er behov for at styre produktionen stramt. Derfor bruges der et digitaliseret planlægningssystem til at mikro-koordinere arbejdet helt ned til mindste minut, siger Christin Egebjerg, der er ph.d. fra DTU Management Engineering.
Hun har nøje undersøgt, hvordan man kan sammenligne filmbranchen og byggeriet og hente erfaring på kryds og tværs. Det er der kommet en første udgave af et digitalt mikro-koordineringssystem til byggepladser ud af, finansieret af Realdania Fonden.
Selvom filmbranchen ikke lige umiddelbart minder om byggebranchen, kan man i Dansk Byggeri godt se ligheder og områder, hvor byggeriet kan lære af filmbranchens arbejdsmetoder og systemer.
- Man kan altid blive bedre – det kan vi også i byggebranchen. Derfor ser vi positivt på det foreløbige resultat af forskningen, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen og fortsætter:
- I Dansk Byggeri er vi åbne for at kigge mod andre brancher og hente inspiration til, hvordan vi kan udvikle branchen til at være endnu mere kompetent. Det gælder om at være i konstant udvikling.
Systemet tilbyder blandt andet byggepladserne en fleksibel tidsplan – et slags komprimeret gantt-diagram – der fx kan lave udtræk af dagsplaner eller ugeplaner for bestemte faggrupper, locations, materiale osv. Desuden giver det en række proaktive redskaber til koordinering omkring vejrforhold, adgangsveje eller støjende aktiviteter.
- Den nye teknologi kan støtte gennemsigtigheden af en tidsplan, når det bliver lettere at søge lige præcis det overblik, som er nyttigt for en bestemt medarbejdergruppe, og kan samtidig levere advarsler, hvis planen bliver urealistisk, siger Christin Egebjerg, der nu arbejder på at finde samarbejdspartnere, så systemet kan lanceres i en forbedret version.
- mir
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner