UgensErhverv.dk

Der skal styr på hverdagens gifte

Miljøministeren vil nu sikre viden hos virksomhederne og sikkerhed hos forbrugerne vedrørende lovgivning om gifte mod skadedyr, bakterier og andre levende organismer

31-07-2013

En ny kortlægning fra Miljøstyrelsen viser, at omgangen med hverdagens gifte ofte er tilfældig til trods for, at en del af midlerne kan give både allergi og udslæt hos mennesker, og at de kan være giftige for plante- og dyrelivet. Midlerne, der kaldes biocider, er for eksempel myggespray, håndsprit og algemidler, men kan også findes i blandt andet tøj, møbler, maling og sko.
Flere virksomheder, der producerer, sælger eller bruger produkter, som indeholder biocider, kender ikke reglerne godt nok.

- Vi har undersøgt hele markedet for hverdagsgifte i Danmark, og vi kan se, at der er et reelt problem med, at virksomheder ikke overholder reglerne. De fleste ved godt, at landbrugets brug af sprøjtemidler kan skade miljøet, men når det kommer til hverdagens gifte så som håndsprit, myggespray og skadedyrsmidler, så er folks viden meget begrænset - både blandt dem, der arbejder med midlerne, og blandt de almindelige forbrugere. Det skal vi have ændret på, så miljøet og vores sundhed ikke tager skade, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.

Bedst til bæredygtig skadedyrsbekæmpelse
Gennem de seneste år har der været flere eksempler på virksomheder, der ikke kender biocid-reglerne. Der har blandt andet været en markant stigning i antallet af indberetninger om ulovlige biocidmidler til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Det handler for eksempel om midler, som er blevet markedsført og brugt i Danmark, uden at myndighederne har foretaget en miljø- og sundhedsvurdering af midlerne. Samtidig viser den nye kortlægning, at flere virksomheder indberetter deres produkter forkert til myndighederne.

Derfor samler miljøministeren nu et panel, sammensat på tværs af erhverv, myndigheder og organisationer, der skal gøre en fælles indsats for, at der bliver passet bedre på miljøet og befolkningens sundhed.

- Arbejdet i det nye panel skal give virksomhederne de bedste betingelser for at bruge godkendte produkter på den rigtige måde, og de kan samtidig blive inspireret til at udvikle bedre og mere sikre midler. Det er min ambition, at Danmark skal være bedst i EU til bæredygtig bekæmpelse af skadedyr, siger Pia Olsen Dyhr.

Fra 1. september i år træder en ny EU-lovgivning i kraft, som skal beskytte forbrugerne og miljøet yderligere i forhold til de regler, der gælder i dag. Det betyder, at mange flere biocid-produkter bliver underlagt reglerne.
Den nye kortlægningsrapport "Survey of biocidal products in Denmark" kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2013/06/978-87-93026-19-3.pdf

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner