Manglende respekt for hastighedsgrænserne ved vejarbejder får politiet til at skærpe hastighedskontrollen. Men øget kontrol skal suppleres med fysiske barrierer, mener Danske Anlægsentreprenører
31-07-2013
Hastighedsoverskridelser ved vejarbejder er så stort et problem, at politiet vil øge antallet af fartkontroller på strækninger med vejarbejde.
- Nogle bilister forveksler tilsyneladende strækninger med vejarbejde med racerbaner, og det er en stor en trussel mod sikkerheden – både for de øvrige trafikanter og for vejarbejderne. Derfor må der gøres noget effektivt for at sætte en stopper for fartbøllerne, siger branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Bøde giver ringe trøst
Medlemsvirksomhederne i Danske Anlægsentreprenører oplever dagligt problemer med sikkerheden for entreprenørernes ansatte, fordi trafikanter ikke overholder hastighedsgrænserne i forbindelse med vejarbejder. En ekstra indsats fra politiet med hastighedskontroller ved strækninger med vejarbejde hilses derfor velkommen af Danske Anlægsentreprenører. Men hastighedskontrol løser i sig selv ikke problemet.
- Det er helt urimeligt at sætte vejarbejdernes sikkerhed på spil ved at overskride fartgrænserne. Og den familie, der ikke får far hjem fra arbejde, fordi der er sket en ulykke, bliver ikke hjulpet af, at bilisten bliver registreret af en stærekasse eller fotovogn og får en fartbøde. For den familie ville det have været bedre, hvis fartgrænsen blev overholdt, så ulykken blev undgået, siger Niels Nielsen.
Suppler med riller og bump
Danske Anlægsentreprenører mener, at vejmyndighederne i langt højere grad end det er tilfældet i dag skal stille krav om fysiske foranstaltninger for at sikre overholdelse af hastighedsgrænserne ved vejarbejder.
- Forskellige former for fartkontroller har ikke kunnet give arbejderne på vejene betryggende sikkerhed. Derfor skal fartkontrollerne suppleres med, at man ved hjælp af den fysiske indretning ved vejarbejder er med til at sænke bilisternes hastighed. Det kan f.eks. være i form af riller i vejbelægningen, bump eller hastighedsdæmpende udformning af vejens linjeføring tilpasset den maksimalt tilladte hastighed. Det er effektivt og kan anvendes både ved motorvejsarbejder og arbejder ved andre veje, siger Niels Nielsen.
- kj
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner