UgensErhverv.dk

Boligkøberne frygter skimmelsvamp

I en undersøgelse blandt brugerne af Boligsiden.dk svarer næsten to ud af fem, at skimmelsvamp vil være den værste opdagelse, efter de har overtaget deres nye bolig

30-07-2013

Købsaftalen er underskrevet og boligen overtaget. Først derefter opdager man, at boligen er fyldt med skimmelsvamp. Det er netop skrækscenariet for de fleste boligkøberne, viser en undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk.

- Vores undersøgelse viser, at næsten to ud af fem boligkøbere frygter at opdage skimmesvamp i væggene i deres nye bolig. Skimmelsvampen kan trives mange steder i boligen, hvor der er fugtigt, og det er uden tvivl udsigten til at udbedre skaderne og muligvis forsikringsslagsmål mellem hus- og ejerskifteforsikringsselskaber, der får et flertal til at pege på skimmelsvampen som den værste overraskelse, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden.dk.

Skimmelsvamp kan gøre en syg og skal fjernes. Den gode nyhed er, at skimmelsvamp ikke nedbryder det materiale, den sidder på, som andre svampetyper kan gøre. Men har den bredt sig, kan du risikere, at det ikke er nok at vaske ned og tørre ud – så må du må udskifte dét, skimmelsvampen har siddet på.

Mosegrunde skræmmer
Næst efter skimmelfrygten, kommer bekymringen for, om huset begynder at synke på grund af blød undergrund. Hver fjerde bekymrer sig for, om deres nye hus skulle begynde at synke. Samtidig har danskerne også fået respekt for vand- og kælderskader. Hver tiende frygter en oversvømmet kælder.

- De ting, huskøberne frygter mest, er de skader, der kan blive dyrest at få udbedret, og som kan have de mest uoverskuelige konsekvenser for boligen og sundheden. Svamp, et hus, der synker, og råd i træværk er frygtens top tre, og først derefter kommer skader som oversvømmelse i kælderen, revner i muren og utætte vinduer, som køberne vurderer, er lettere at gøre noget ved, siger Birgit Daetz.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner