Med mobiltelefonen er der altid tjek på, hvor materiellet befinder sig. Det sparer tid og penge.
25-05-2004
Hvor dælen er den nye excentersliber blevet af? Spørgsmålet var normalt hos Anton Lassens Eftf. for lidt over et år siden, og det var gerne startskuddet til en større eftersøgning, der kostede tid og kræfter.
I dag er spørgsmålet overflødigt. Nu er der nemlig kommet anderledes styr på, hvor hver enkelt lille stump af malerfirmaets materiel befinder sig.
- Vi har registreret alt det materiel, firmaet ejer, så vi kan styre det via mobiltelefonen. Tidligere havde vi faktisk ikke overblik over, hvor værktøj og udstyr befandt sig, og vi mistede masser af værktøj. Siden vi gik over til systemet, har vi f.eks. ikke mistet et eneste stykke elværktøj. De forsvandt hele tiden før, siger konduktør Henrik Kronborg fra malerfirmaet Anton Lassens Eftf. i Aalborg.
For to år siden gik han med i et pilotprojekt om at lave et styringssystem, der via mobiltelefon og pc kan holde styr på firmaets materiel. Det har nu været indkørt i firmaet i lidt over et år.
- Vi er fire mand, der har brugeradgang til systemet. Når firmaet rykker ud på en ny opgave, registrerer vi alt det værktøj, der bliver brugt. Svendene transporterer sig selv til pladsen ,og fra firmaet kører vi ud med det materiel, der skal bruges, og taster hvert enkelt værktøj ind på mobiltelefonen, siger Henrik Kronborg.
Firmaet har knapt 50 ansatte, der skal holdes med værktøj, og man har altid styret uddelingen af værktøjet centralt. Forskellen er blot, at nu registreres værktøjet elektronisk.
- Hvert stykke værktøj har sin egen kode på telefonen, som jeg taster ind, når jeg udleverer værktøjet til svendene på pladsen. Vores femtrins wienerstiger hedder f.eks. S501, S502, S503 osv., så vi ved præcis, hvilken stige der står hvor på de pladser, vi arbejder, siger Henrik Kronborg.
Sammen med fire kolleger brugte han en dag på at registrere og navngive godt 500 stykker værktøj og inddele dem i kategorier, der er lagt ind i et stykke software.
Når Kronborg eller en anden af ’værktøjsstyrerne’ taster et værktøjsnummer ind på mobiltelefonen, sendes en besked til en server, og systemet opdateres. Egentlig skal værktøjet registreres ude på pladserne, men smutter det, kan der opdateres hjemme fra firmaets computer.
- Men det er jo lidt farligt. Man kan nemt glemme et stykke værktøj, og så er det pludselig forsvundet for systemet, siger Henrik Kronborg
50 procent sparet på mistet værktøj
Mobilsystemet sparer tid til håndtering og især penge på værktøjskontoen.
- Vi har nok reduceret udgifterne til forsvundet værktøj med 50%. Før forsvandt elværktøjet hurtigt. Ikke nødvendigvis fordi folkene stjal det, men det kunne hurtigt forsvinde, hvis det blev lagt i et hjørne eller lånt ud til andre på pladsen. Så ville vi måske først savne det to måneder senere, og så havde man glemt alt om, hvor man sidst så det. Nu ved vi altid, hvor det er.
Det har også givet en anden selvdisciplin blandt folkene, for de tjekker altid pladsen igennem en ekstra gang før de melder værktøjet savnet, siger Henrik Kronborg, der mener, at systemet sparer ham for et par timers arbejde ugentligt.
Samtidig er det relativt billigt system, der blot koster et abonnement hos firmaet Easytime på 362 kr. månedligt for fem brugere plus en lettere forhøjet telefonregning.
Systemet rummer altså store økonomiske fordele for firmaet for en relativ ringe udgift, men der er også irriterende smådetaljer.
- Der kan udvikles yderligere på systemet, så jeg kan spare endnu mere tid. Nu skal jeg måske bruge 45 sekunder for hvert værktøj, fordi jeg hver gang, jeg taster koden for værktøjet ind, også skal taste pladsen ind, vi arbejder på. Og vi arbejder på mange pladser hele tiden, så det tager for lang tid, når jeg skal vente på, at telefonen kommer ned gennem pladslisten, sukker Henrik Kronborg, der lægger vægt på, at systemet er så brugervenligt som muligt.
Ingen ny teknik for teknikkens skyld.
-mir.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger med en lavere husleje. Det gælder for eksempel også New York, Paris og Barcelona. Men byggeri står for 37 procent af de globale CO2-udledninger
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”