Sikkerhedsbonus til bygningsarbejderne er et godt virkemiddel. Det giver bedre sikkerhed, mener BAT-kartellet
13-02-2007
Sikkerhedsbonus til bygningsarbejderne er et godt virkemiddel. Det giver bedre sikkerhed, mener BAT-kartellet
Sikkerhedsbonusen er en del af det løn- og belønningssystem, som man har valgt at indføre på DR-Byen og er derfor forlods indkalkuleret i de håndværkerudgifter, som byggeriet har. Det er et system, der vinder større og større indpas på danske byggepladser. Et af de første steder, vi så systemet afprøvet i fuld skala, var på Øresundsbroen, hvor det havde en fantastisk positiv effekt på sikkerhed og sundhed på byggepladsen, mener BAT-kartellet.
- Det burde foregå flere steder, for det virker. Pengene tjenes hurtigt ind igen. Tallene taler deres eget tydelige sprog, idet antallet af arbejdsulykker falder drastisk, og antallet af fraværsdage formindskes væsentligt, siger John Larsen formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT).
En del af kontraktbetingelserne for at få opgaverne på DR-byggeriet var, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet. Desuden er der iværksat en række tiltag, eksempelvis et obligatorisk to timers sikkerhedskursus med en efterfølgende prøve, således at man får skabt den sikrest mulige byggeplads.
Byggepladsen har da også vundet flere arbejdsmiljøpriser. bl.a. er DR Byen blevet europamestre i sikkerhed og præmieret af EU-Kommissionen. Vejen frem på de danske byggepladser for at få et bedre arbejdsmiljø, som der er god brug for, er blandt andet at belønne en korrekt adfærd og straffe en ikke korrekt adfærd. Det er præcis, hvad der sker i DR Byen, mener BAT-kartellet.
- Vi kan kun opfordre til, at man slår koldt vand i blodet og nøje får gennemanalyseret, hvorfor DR-byggeriet i arbejdsmiljøforstand er så stor en succes og så se at få gjort erfaringerne til dagens dagsorden, når det gælder arbejdsmiljø på de danske byggepladser, siger John Larsen.
-sbo
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Er 2½ millioner kvadratmeter solcelleanlæg mindre skadeligt for naturen end en lagerhal på 200 kvadratmeter?
Det er ifølge TEKNIQ ligegyldigt, om medarbejderen tager strøm til sin elcykel eller viskelædere fra skuffen, hvis ikke arbejdsgiveren har givet tilladelse til det
Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger