Dansk Byggeri vil have undervisningsministeren til se bort fra formalia og godkende AMU-kurser på tysk
07-02-2007
Dansk Byggeri vil have undervisningsministeren til se bort fra formalia og godkende AMU-kurser på tysk
Undervisningsministeren bør ifølge Dansk Byggeri hurtigst muligt tilpasse formalier, så det bliver praktisk muligt og administrativt enkelt at få sine udenlandske medarbejdere opkvalificeret via AMU-arbejdsmarkedsuddannelserne.
Næsten 10.000 udenlandske medarbejdere har præcis som deres danske kolleger behov for at erhverve de sikkerhedskurser som Arbejdstilsynet kræver ved arbejde på byggepladser. Det drejer sig primært om truck- og stilladskurser, men også på en række andre områder stiller Arbejdstilsynet krav om et certifikat, som man kun kan opnå gennem AMU-systemet.
Desværre skal undervisningen på arbejdsmarkedsuddannelserne ifølge lovgivningen foregå på dansk. En formalitet, som direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, opfordrer undervisningsministeren til hurtigst muligt at få fjernet.
- Udenlandsk arbejdskraft vil i de næste mange år være en del af hverdagen på danske byggepladser, og det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at indrette os efter de nye vilkår. Det gælder også på uddannelsesområdet, mener direktør Michael H. Nielsen.
Når udenlandsk arbejdskraft skal efteruddannes må virksomhederne betale og sende en tolk med på kurserne. Det er dårlig service, og det er vanskeligt at forestille sig små og mellemstore byggevirksomheder gå i gang med at finde tolke og plads på AMU-kurser, hvor de andre deltager skal leve med, at blive forstyrret og forsinket af en medkursists behov for tolkning, mener han.
Han henviser i stedet til AMU-SYD i Kolding, hvor man har klaret problemet med tolkning ved at lade en lærer med gode tysk-kundskaber undervise. På den måde etableres der ”tolkning” kvit og frit og virksomhederne kan sende deres udenlandske medarbejdere af sted til den normale kursustakst på 100 kr. pr. dag pr. medarbejder.
- Det er god service. Andre skoler kunne kopiere denne model, men det kræver, at Undervisningsministeriet starter med at give modellen en formel godkendelse. Undervisningsministeriet bør tilskynde skolerne til at samarbejde. Og hvad med at samarbejde med erhvervsskoler i Tyskland og hyre lærere her fra? Der er muligheder nok, de skal bare på lægges frem og prioriteres, slutter Michael H. Nielsen.
-sbo
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten
Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås