UgensErhverv.dk

100 mio. kr. til særlig byfornyelse

Belastede bykvarterer og nyere boligområder, som præges af sociale problemer, skal udvikles.

24-05-2004

Belastede bykvarterer og nyere boligområder, som præges af sociale problemer, skal udvikles.


Regeringen har afsat en pulje på 100 mio. kr. til forsøg med byfornyelse i problemramte by- og boligområder i store byer. Frem til den 10. september 2004 kan landets kommuner søge om at få del i midlerne.

- Vi vil bryde den negative spiral i områder, hvor dårlige fysiske forhold, sociale problemer og en skæv sammensætning af beboere forstærker hinanden. Den særlige byfornyelses-indsats skal sætte gang i en positiv udvikling i problemramte områder. Samtidig glæder jeg mig over, at puljen på 100 mio. kr. til byfornyelse også er med til at øge beskæftigelsen, siger Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Belastede byområder er ifølge regeringen præget af dårlige fysiske forhold med manglende installationer, slidte boliger og bygninger, mange små lejligheder og dårlige friarealer.

Støtten målrettes til forsøg med fornyelse af områder og bygninger. Forsøgene kan omfatte særlige indsatser for at fremme integration, øge beskæftigelsen i området, forebygge kriminalitet, forsøg med at indrette friarealer og til at forbedre det sociale miljø.

Tilsagn om støtte vil allerede falde til november. Det forventes, at fem-ti problemramte områder i store byer får støtte fra puljen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger med en lavere husleje. Det gælder for eksempel også New York, Paris og Barcelona. Men byggeri står for 37 procent af de globale CO2-udledninger

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”