En besparelse på cirka 50 millioner kroner årligt og mere end 1000 nye job. Det er, hvad Region Syddanmark forventer, der kan komme ud af at investere i grønne energirenoveringer
11-07-2013
Det viser nye beregninger foretaget af Region Syddanmark og 16 kommuner.
Region Syddanmark samarbejder med 16 syddanske kommuner omkring energiinvesteringer. I løbet af de seneste fire måneder er der indsamlet nøgletal fra kommunerne, og nu foreligger et overblik over potentialet for energirenoveringer de næste tre år.
Det samlede potentiale for energiinvesteringer er opgjort til cirka 650 millioner kroner. Ved en sådan investering er forventningen, at man vil kunne reducere den samlede CO2-udledning med cirka 17.000 ton om året. Dette vil indebære en samlet økonomisk besparelse på omkring 50 millioner kroner årligt.
- De nye beregninger viser med al tydelighed, at det er sund fornuft at investere i grønne energirenoveringer. Det gælder ikke kun, når det handler om at opfylde klimamål, men i høj grad også, når det drejer sig om at skabe arbejdspladser og grøn vækst, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Han tilføjer, at samarbejdet også er med til at skabe offentlig-privat innovation inden for energieffektive teknologier, som efterspørges af markedet.
Reduktion af CO2
Efter kortlægningen står det klart, at de kommende energiinvesteringer, der primært skal foretages på offentlige bygninger, falder inden for to overordnede områder. Dels vil der blive efterisoleret, og vinduer og døre skal udskiftes, dels skal installationer som belysning, ventilation og varmeanlæg udskiftes, og solceller etableres.
Den største del af det investeringspotentiale, som er meldt ind, er projekter, der skal konkretiseres og udvikles yderligere, inden de iværksættes. Men omkring 20 procent af de 650 millioner har allerede en form, der gør, at de er klar til at blive sat i gang i begyndelsen af 2014.
Odense Kommune er med projektet Energy Lean allerede i gang med energirenoveringer.
- I Odense forventer vi os meget af projektet Energy Lean, som er en unik mulighed for at reducere kommunens CO2-udledning og samtidig er en rigtig god økonomisk investering. At projektet derudover kommer til at skabe mange nye arbejdspladser er et ekstra plus for Odense, der kæmper med at nedbringe arbejdsløsheden, siger kommunens by- og kulturrådmand, Steen Møller (K).
Energy Lean er Odense Kommunes bidrag til det samlede investeringspotentiale, og fra 2014 til 2016 vil Odense investere 187 millioner kroner.
-jk
Når toppen skal nåes
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner