UgensErhverv.dk
Ny skole med sikkert budget for 25 år

Ny skole med sikkert budget for 25 år

Jammerbugt Kommune opfører helt ny skole i offentlig-privat partnerskab

10-07-2013

Tusind børn starter på en ny skole i 2015 i Jammerbugt Kommune, og skolens drift og budget er sikret de næste 25 år. Baggrunden er et tæt samarbejde mellem de fire leverandører og er opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP).

Den kommende skole i Aabybro får et budget på 346 millioner kroner for de næste 25 år. Det besluttede kommunen den 28. juni i år, da den valgte leverandør til den 12.000 kvadratmeter store skole. Beløbet dækker både selve byggeriet til 150 millioner kroner, samt vedligeholdelse og drift i årerne derefter. Oven i købet bliver skolen state-of-the-art når det gælder arkitektur, drift og energiforbrug.
Eksperter bag budget og byggeri

Drift og vedligehold alene udgør omkring 60 % af det samlede budget, så de to poster er tænkt ind i projektet fra starten. Mange af analyserne var derfor allerede klar, da tilbuddet blev afleveret af Sjælsø, og det gav tryghed omkring de forventede driftsomkostninger. Samarbejdspartnerne bag tilbuddet består da også af virksomheder, der er eksperter på hvert deres område. Orbicon er rådgivende ingeniører o har arbejdet med byggeri, energioptimering og vedligeholdelse i mange år, og de tre områder udgør en stor del af kernen i et OPP-projekt. De øvrige samarbejdspartnere er Cebra Arkitekter A/S og ISS A/S.

Erfaring med energi og drift
Søren Krarup Hansen er afdelingschef i Orbicon A/S, og han glæder sig over at have brugt sine kompetencer i et godt projekt:

- Vi har gode erfaringer med at lave budgetter mange år frem for bygninger, der skal energirenoveres i forbindelse med ESCO-løsninger, og de ligner projekter med OPP-skoler så meget, at vi er glade for at komme ind på det marked også. Vi ved, hvad man skal tage seriøst helt fra starten, og derfor var vi langt i vore analyser for Ny Aabybro Skole allerede da Sjælsø afleverede deres tilbud til kommunen. Det var da også det, vi blev valgt på.

OPP er en langsigtet løsning
Netop Orbicons kendskab til energiforbruget har betydning for projektet, fortæller Henrik Hansen, der er projektudviklingschef i Sjælsø A/S, som er entreprenøren i projektet:

- Vi valgte Orbicon som samarbejdspartner, fordi skolen i Aabybro er vores første OPP-projekt, og det er en meget kompleks form for totalentreprise. Vi er jo ansvarlig for bygningernes driftsomkostninger mange år frem, og det giver en sund overvejelse af, hvilke materialer der er bedst egnet på sigt, og hvad der giver den bedste drift. Det er en vigtig del af Orbicons opgave. Heldigvis har vi arbejdet sammen med dem før, så vi ved, de har erfaring med det.

-jk

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner