UgensErhverv.dk
Incitament i Bolig-jobordningen ikke stort nok- Incitamentet i den vedtagne Bolig-jobordning er ikke stort nok, siger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Incitament i Bolig-jobordningen ikke stort nok

Bolig-jobordningen blev endeligt vedtaget i slutningen af juni. Der har indtil da været en vis usikkerhed, om fradraget følger personen eller boligen, men det er faldet ud til, at fradraget følger personen

04-07-2013

Med den endelige vedtagelse af Bolig-jobordningen er danskerne kun berettiget til et fradrag på 15.000 kr. Der er altså ikke mulighed for, at ejere af eks. fritids- og sommerhuse kan indløse fradraget mere end en gang.

- Først og fremmest skal jeg understrege, at jeg er meget tilfreds med, at Bolig-jobordningen er genoplivet, byggeriet har et kæmpe behov for, at forbrugerne får incitament til at investere i boligen. Når det så er sagt, er jeg ikke ovenud begejstret, for incitamentet i den vedtagne Bolig-jobordning er simpelthen ikke stort nok, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Tilbage i maj fremlagde Deloitte analysen ”Analyse af den danske byggesektor”, hvor et af de foreslåede initiativer var at gøre fradraget permanent og i en størrelsesorden, som det ses i Sveriges ROT-fradrag, som ligger på 50.000 SEK per ejer, hvilket giver godt og vel et fradrag på 90.000 kr. til en husstand.

- Først havde vi Bolig-jobordningen, så blev den afskaffet og nu er den så endelig vedtaget igen. Jeg mener, at det er politikkernes ypperste opgave at sørge for stabilitet og mindske usikkerheden for byggeriet, og ikke mindst boligejerne – men den hidtidige siksak-politik er stik i mod sund fornuft. En permanent Bolig-jobordning, med et fradrag der virkelig øger incitamentet hos forbrugerne, vil gavne investeringerne i de danske boliger, afslutter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Bolig-jobordningen giver bl.a. mulighed for fradrag til arbejdslønnen ved renovering, reparationer, installationer eller fornyelse af boligens ydre og indre rammer.

-jk

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner