Reglerne for dimensionering af tagrender i Danmark betyder, at de danske tagrender vil løbe over dobbelt så ofte som i Tyskland. Regnen kan give fugtskader på både træ- og murværk, som i værste fald udvikler sig til svamp
01-07-2013
Udsigten til større nedbørsmængder på grund af klimaforandringer får en af landets største leverandører af tagrender, Lindab Profil, til at anbefale større dimensioner til landets husejere.
Hvis danskerne følger de gældende byggeregler, må de indstille sig på, at deres tagrender hver andet år løber så meget over, at vægge og træværk suger vand i ti minutter. Med udsigten til mere og kraftigere regn på grund af klimaforandringer anbefaler Lindab Profil derfor, at danske husejere følger eksemplet fra Tyskland og vælger tagrender med større dimensioner.
Højere standarder sydpå
De danske standarder for dimensionering af tagrender udspringer af Spildevandskomitéen under Dansk Ingeniørforening. Som følge af dette skal de danske tagrender ofte kun være 125 mm., mens de tyske standardanbefalinger er på 150 mm. Det betyder, at man i Danmark på baggrund af nedbørsstatistik accepterer, at tagrender kan løbe over i ti minutter hvert andet år, mens sandsynligheden for overløb hos de tyske boligejere kun er hvert femte år i fem minutter, forklarer udviklingsingeniør Jeppe Bak fra Lindab Profil.
- De danske standarder udsætter boligejerne for dobbelt så stor risiko for fugtskader som de tyske. Det sker, fordi de danske standarder angiver en regnintensitet, der er lavere end i Tyskland. Her i landet dimensionerer vi typisk tagrender efter en regnintensitet på 140 liter i sekundet per hektar, og det tillader altså, at tagrenden statistisk set vil løbe over hvert andet år i sammenhængende ti minutter, forklarer Jeppe Bak.
Flere ugers regn på få timer
De danske anbefalinger tager dog ikke højde for de voldsommere vejrfænomener, som klimaforandringer har medført.
- Havde du spurgt mig for tre år siden, om det var nødvendigt med større tagrender i Danmark, ville jeg sige nej. Men med de klimaforandringer vi ser, hvor der pludselig kommer flere ugers regn på få timer, er det klart noget, vi anbefaler. Og der er samtidig også nye muligheder for at få større vandafledning i lokale afvandingssystemer, som er ved at blive etableret landet over. De såkaldte LAR, forklarer Jeppe Bak.
-jk
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner