UgensErhverv.dk

Engelsk millionordre på vinduer

En stor indsats på det engelske marked giver nordjysk vinduesproducent ordre på ni millioner kr.

10-06-2013

Krone Vinduers projektafdeling SA Concept har vundet ordren på godt 925 vinduer til et stort kontorbyggeri i Keynsham nær Bristol i England. Et stort skulderklap til projektafdelingen og et godt tegn fra det engelske marked.

- Ordren i England er rekordstor for os og bekræfter vort gode samarbejde med både danske og udenlandske tegnestuer. Samtidig bringer det os lidt tættere på de vækstmål vi har opstillet for det kommende år, udtaler projektdirektør Christian Olesen, Krone Vinduer.

Håber på mere fremgang
Krone Vinduer har gennem en årrække opereret på det britiske marked, dels gennem salgsagenter, dels gennem projektafdelingen SA Concept. Ordren bringer nye forhåbninger om yderligere fremgang i England og vinduesproducenten har allerede de næste projekter i kikkerten.

- Det engelske marked har generelt været hårdt ramt af finanskrisen, men nu lysner det for alvor. Løbende er der sendt mindre ordre til England, dog aldrig i denne størrelsesorden. Ordren viser, at det lange seje træk har været arbejdet værd i England og fremadrettet er denne ordre forhåbentligt bare en af mange nye engelske vinduesleverancer, siger Christian Olesen.

Kontorbyggeriet i England er et nybyggeri til en værdi af 250 millioner kr. og byggeperioden vil strække sig over to år. Krone Vinduer skal leverer ordren fra oktober indtil januar 2014.  

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner