UgensErhverv.dk

Milliard-regning på PCB-sanering

Dansk Byggeri vurderer, at der alene på skoleområdet venter kommunerne en regning på mindst 9 milliarder kroner til PCB-sanering

06-06-2013

Den opsigtsvækkende kortlægning af PCBs udbredelse og dokumentation for, at stoffet tilsyneladende er mere almindeligt forekommende i byggerier end hidtil antaget vil medføre en betydelig regning til oprydning. Dansk Byggeri forventer, at der i første omgang vil komme fokus på skolebygninger.

- Rapporten fra Energistyrelsen vurderer, at der i dele af bygningsmassen er så høje PCB-koncentrationer, at bygninger bør fjernes, og at det vil være en proces, der skal ske under betryggende forhold. Det bliver dyrt, og alene på skoleområdet er det vurderingen, at op mod 60 skoler bør lukkes og genopføres, fortæller erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri mener derfor, at der alene på skoleområdet venter kommunerne en regning på op mod 9 milliarder kroner, og at der må påregnes ekstra høje udgifter, da bortskaffelse af forgiftede byggematerialer skal foregå under kontrollerede forhold med værnemidler og beskyttelse.

- Hvis 60 skoler koster 150 millioner kroner per styk at erstatte, så er regningen 9 milliarder alene på skoleområdet. Det er tilmed kompliceret arbejde for nedrivningsdelens vedkommende, så vores beregninger er, at der beskæftigelsesmæssigt vil være cirka 13.500 job ved gennemførelsen af PCB-saneringen på skoleområdet, siger Torben Liborius.

- mir

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner