UgensErhverv.dk

Trælasten sikrer lave priser

Byggevareindustrien vil skære forhandlerleddet fra, og det er ikke nødvendigvis til byggebranchens fordel, mener TUN.

15-12-2006

Byggevareindustrien bør i stigende grad springe tømmerhandlerne over og sælge deres produkter direkte til byggebranchen. Det er konklusionen i en såkaldt miniundersøgelse, som industrien selv har foretaget. Målet er bl.a. at opnå billigere priser ved at springe grossistledet over.

Men selv om det lyder indlysende rigtigt, er konklusionen forhastet, mener trælasterne. Trods en skurkerolle i den aktuelle pris-debat, har forhandlerleddet faktisk en prisdæmpende effekt, fordi de kan købe stort ind. Samtidig er forhandlerne bedst til at udføre en række de opgaver, der er forbundet med indkøb og logistik på byggematerialerne.

- Der vil kun være én klar vinder, hvis tankerne for alvor føres ud i livet. Byggevareindustrien selv. Især mængden af små og mellemstore aktører i byggebranchen vil stå tilbage som tabere, siger administrerende direktør Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen (TUN) og uddyber:

- Byggevareindustrien klager over, at grossist-kæderne presser dem på pris og betingelser. Så man forstår godt, at de langt hellere vil sælge direkte til entreprenørvirksomheder, som ikke tilnærmelsesvis har samme styrke og indkøbsvolumen til at holde priserne i ave, siger Palle Thomsen.

Ifølge ham, har selv de største hjemlige entreprenørvirksomheder ikke en tiendedel af den indkøbsmæssige pondus, som de grossistkæder, byggevareindustrien skal forhandle med i dag. Resultatet ville være, at industrien fik en helt anden frihed i prissætningen. Godt for dem, men næppe godt samfundsøkonomisk set. Og slet ikke godt for håndværksmesteren, som i dag nyder godt af grossisternes stor-indkøb.

Palle Thomsen mener også, at kritikken om manglende konkurrence er forfejlet.

- Hvis håndværksmesteren er utilfreds med priser og betingelser, kan han fra det ene øjeblik til det andet vælge et andet byggevarecenter, som enhver mellemstor by har mindst fire-fem af. Hvad gør han, hvis han skal købe direkte hos producenter, som der på mange varegrupper kun er to-tre af herhjemme? Der er næppe grund til at tro, at det afføder lavere byggematerialepriser, mener Palle Thomsen.

- I sidste ende er spørgsmålet dog, hvor meget selv de store byggekoncerner får ud af en ændret rollefordeling. Opgaverne med transport, salg, logistik, oplagring, debitorstyring, rådgivning falder jo ikke væk, selv om vi afskaffer mellemleddet, så det vil industrien selv skulle løfte. Det kan de, i al beskedenhed, ikke gøre så godt som den branche, som med årtiers erfaring i bagagen har trimmet systemer og fremgangsmåder, slutter Palle Thomsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås