Pihl er valgt som hovedentreprenør på den store opgave at realisere Bryghusprojektet, der skal stå færdigt i 2017
29-05-2013
Efter første spadestik er Bryghusprojektet nu for alvor klar til at sætte spaden i jorden. Projektet ligger på Christians Brygge og er den sidste ledige grund i inderhavnen. Visionen med projektet er at skabe nye bymæssige sammenhænge, nye byrum og en bygning, der bliver en magnet for både københavnere, turister og fagfolk. Administrerende direktør Flemming Borreskov, Realdania, begrunder valget af Pihl som hovedentreprenør med, at et ekstraordinært sted i byen kræver en erfaren entreprenør.
- For os er det vigtigt at bygge et sted, som mange mennesker kan få glæde af i fremtiden. Byggegrunden er en vigtig brik i København og bidrager til, at havnen også på denne side åbnes og indtages af mennesker, der søger et attraktivt opholdssted tæt på vandet. Vi ønsker at styrke sammenhængen mellem by og havn. Selve huset skal være et dynamisk kraftcenter for byudvikling og byggeri. Det er et ekstraordinært sted, vi ønsker at realisere, og det kræver en erfaren entreprenør. Derfor er vi glade for, at vi har valgt Pihl, siger han.
På Bryghusprojektet er der i udbudsstrategien arbejdet med en tidlig entreprenørinvolvering med henblik på at kunne drage fordel af entreprenørens erfaringer og foretrukne metodevalg i projektets planlægning og udførelse.
To ligeværdige parametre
Pihl er valgt som hovedentreprenør, fordi deres tilbud samlet set er fundet økonomisk mest fordelagtigt. Tildelingskriterierne ”pris” og ”kvalitet” er i den forbindelse begge vægtet med 50 %.
- Vi har prækvalificeret fire virksomheder, og vi har modtaget tilbud fra tre. Tilbuddene er blevet evalueret på både pris og kvalitet, og vi har vurderet, at Pihl i deres bearbejdning og tilbudsafgivning på overbevisende måde demonstrerer, at de mestrer at kombinere virksomhedens brede anlægs- og vandbygningserfaring med ekspertisen i opførelse af markante byggerier i blandt andet Københavns Havn, eksempelvis Operaen, Skuespilhuset og FN Byen, forklarer administrerende direktør Peter Cederfeld, Realdania Byg.
- Vi er meget glade for den nye opgave og ser frem til at være med til at realisere Realdanias og Realdania Bygs visionære projekt i samarbejde med dem og deres rådgivere. Bryghusprojektet er grundet sin arkitektur og beliggenhed en udfordrende opgave, hvor vi vil trække på vores erfaringer fra andre store byggerier, siger underdirektør Hans Anker Nielsen, Pihl.
Det videre arbejde
De opgaver, der ligger i hovedentreprisen, er i første omgang at sætte byggegrubearbejderne og tilrettelæggelsen af den fælles byggeplads i gang. Råhusarbejderne skal undergå et optimerings- og detailplanlægningsforløb.
I samarbejde med bygherre og totalrådgiver skal entreprenøren endeligt fastlægge entreprenørvalg for teknikfagene, indvendige kompletteringsarbejder og udvendige arbejder.
Bryghusprojektet forventes klar til ibrugtagning primo 2017. Realdania finansierer byggeriet, Realdania Byg A/S er bygherre på projektet.
- kj
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner