UgensErhverv.dk

Klimalandsby 2013

Landsbyen Adslev er nu kåret som årets Klimahelt. Hovedparten af byen deltog i en ”energivandring” gennem landsbyen onsdag den 22. maj

24-05-2013

Over 30 lokale deltog onsdag aften i en veltilrettelagt tur rundt til 5 forskellige huse med meget forskellige energisystemer. Rundturen bød bl.a. på jordvarme, pillefyr kombineret med solvarme, brændefyr, solceller og luft til vand varmepumpe med og uden solvarme. Spørgelysten var stor, og det var den lokale tekniske viden også, så mange bød ind med svar, forslag og erfaringer.

Adslev er formodentlig en af de landsbyer i Skanderborg Kommune, hvor flest huse har skiftet oliefyret og den almindelige elvarme ud med andre energisystemer. Næsten ¼ af husene benytter solenergi – enten til strøm eller til varme. Dette er tydeligt når man går igennem landsbyen. Dertil kommer en lang række varmesystemer, som man skal ind for at kunne se. Men det var ikke noget problem på gåben at nå 5 huse på godt 1½ time. De 5 huse er kun et udpluk af de mange huse i landsbyen, som har alternativ energi.

Lavest hængende frugter
Præmien fra Klimafesten blev overrakt til Henrik af sidste års Klimahelt Lars Kildested, som er med i dette års dommerpanel.

- Adslevs arbejde med bæredygtig energiforsyning af beboelseshuse tror jeg rigtig meget på som det vigtigste tiltag for de næste to årtier. For mig at se, er det vigtigt at komme i gang med de lavest hængende frugter lige nu, og det er efterisolering, mere effektiv teknologi og vedvarende energi. Adslev passer rigtig godt ind i dette. Det er også prisværdigt, at I går sammen som en landsby og løfter opgaven, lød begrundelsen fra Lars Kildested for valg af Adslev som årets klimahelt.

Ud over mad og drikke til denne aften fik landsbyen også nogle nye skilte som supplement til byskiltene med Skanderborg Kommunes logo og teksten ”Klimalandsby 2013”. Skiltene vil komme op på byskiltene i den nærmeste fremtid.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner