UgensErhverv.dk
Nyt varmemærke synliggør varmeforbrugI går, torsdag den 22. maj, overrakte Martin Lidegaard finansminister Bjarne Corydon det grønne varmemærke som symbol på, at Finansministeriet er det grønneste ministerium på Slotsholmen.

Nyt varmemærke synliggør varmeforbrug

Bygningsstyrelsen og Hofor indfører nu en ny frivillig smileyordning for varmeforbruget i offentlige kontorbygninger

23-05-2013

Med det nye mærke er det nu muligt for brugerne og de bygningsansvarlige at se, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind over for varmespild.
Potentialet er stort, og Hofor vurderer, at det i mange tilfælde er muligt at opnå energibesparelser på 10 % ved effektiv energistyring.

Stort potentiale for offentlige besparelser
Alle kontorbygninger er i målgruppen for varmemærket, der i første omgang udbredes til Bygningsstyrelsens statslige kontorejendomme i København. Men allerede nu har Hofor mødt stor interesse for den nye energistyring hos flere aktører på ejendomsmarkedet, heriblandt ATP, Datea, Københavns Ejendomme, og de største fjern- og kraftvarmeselskaber.

Varmemærket er en hot sag
Varmemærket er synliggørelsen af det data-grundlag, som med mærkningsordningen på en let og overskuelig måde viser en ejendoms varmeforbrug. Mærket er illustreret som et trafiklys, der kategoriserer ejendommens varmeforbrug i rød, gul og grøn alt efter om ejendommens forbrug er alarmerende (rød), advarende (gul) eller energirigtigt (grøn). På den måde kan de ejendomsansvarlige let få et overblik over, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats – typisk de røde og gule bygninger med et stort areal.

Varmemærket viser desuden, hvilke gennemførte energiindsatser der har været på ejendommen og om tendensen for varmeforbruget er for opadgående, nedadgående eller er neutralt i forhold til året før.
Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, er stolt over dette nye grønne initiativ:

- Vi ved, at bygninger står for op mod 40 % af vores samlede energiforbrug, så det er et naturligt sted at sætte ind. Med indførelsen af det nye varmemærke har vi fået et stærkt værktøj til at finde ud af, hvor det kan betale sig at sætte ind. Det bliver på én gang både let og overskueligt at følge med i ens eget varmeforbrug. Så for mig at se, har vi her fat i et effektivt værktøj til at få reduceret bygningers energiforbrug, til gavn for både pengepungen, skatteborgerne og klimaet, udtaler Martin Lidegaard.

Også hos Hofor er man tilfredse med varmemærket. Administrerende direktør Lars Therkildsen siger:

- Vi tror, at vi med det nye varmemærke har fundet en vigtig vej til store energibesparelser. De første resultater taler for sig selv og viser, at det er mulig at opnå store besparelser på varmeregnskabet i selv gamle, fredede bygninger, hvor det ofte kan være svært at få lov til at energirenovere. Derfor glæder vi os til at bringe ”trafiklyset” i spil mange flere steder. Vi vurderer, at der gennemsnitligt kan opnås 10 procent i energibesparelser ved at optimere varmeanlæggene i København og styre dem hensigtsmæssigt. 10 procent svarer cirka til, at der kan spares 400 GWh pr. år, hvilket er mere end 20.000 parcelhuses årlige forbrug.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner