Danmarks 5 største pensionskasser er parate til at investere nogle af deres 3.000 milliarder kroner i veje
16-05-2013
Danmarks 5 største pensionskasser signalerer nu med et nyt udspil, at de gerne vil investere nogle af deres 3.000 milliarder kroner i bl.a. veje. Hvis de danske politikere og myndigheder ikke er vakse ved havelågen, går investeringerne til udenlandske veje i stedet.
- Det er et solidt udspil og det udfordrer meget godt det traditionelle argument imod pensionsinvesteringer om, at ingen kan låne så billigt som staten", siger sekretariatschef i Dansk Vejforening, Søren Bülow.
Ser på samlet levetid
Debatten om danske pensionspenge investeret i danske veje er ikke ny, men dagens udspil fra Anders Eldrup og Peter Schütze på vegne af de 5 største pensionskasser, er det hidtil bedst begrundede og gennemarbejdede udspil om perspektiverne i danske pensionsmidler til bl.a. veje.
- Hvis man kun ser på omkostningerne til en vej indtil transportministeren har klippet den røde snor over, er det muligt, at et traditionelt udbud er billigst. Men der er jo mange andre og flerårige omkostninger forbundet med veje. Her har det nye udspil en god pointe når det efterlyser, at man skal vurdere anlægsprojekternes samlede levetidsøkonomi, og det er her at OPP og pensionsmidler bliver interessant, tilføjer Søren Bülow.
Udenlandske veje skal ikke have pengene
Ifølge Søren Bülow er det efterhånden kun af teoretisk betydning, om staten kunne låne billigere, for statens økonomi befinder sig i en finanspolitisk spændetrøje.
- Det er klart, at et hvilken som helst vejprojekt ikke nødvendigvis er billigst eller bedst som OPP eller med pensionskasserne som partner. Men vi kunne da i Danmark i det mindste gøre et alvorligt forsøg på at udnytte disse muligheder. Og det giver dårligt mening at se passivt til imens danske pensionspenge siver til udenlandske veje og vores egen infrastruktur står i stampe.
Dansk Vejforening efterlyser et systematisk tiltag fra staten, hvor man i dialog med den private sektor gennemgår alle sine nuværende og planlagte veje for OPP-egnethed. En sådan gennemgang skal nok vise, at der er mange muligheder for OPP."
-jhn
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Når toppen skal nåes
Lad os gøre det sammen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner