UgensErhverv.dk
Nyt samarbejde om bygningsmaling

Nyt samarbejde om bygningsmaling

Hempel er kendt for sin skibsmaling, men producerer også bygningsmaling, der nu for første gang sælges i Danmark

15-05-2013

Farve X-perten og HEMPEL går nu sammen om at tilbyde en bred palette af kvalitetsmaling fra et nyt "Hempel Service Center". Herfra vil Farve X-perten lancere et stort udvalg af HEMPEL maling til skibe og lystbåde samt industrielle overflader - og som noget helt nyt - også bygningsmaling.

Stærk maling
Farve X-perten, der har butikker i Svendborg, Ringe, Bellinge og Odense vil fremover sammen med den danske malingsproducent Hempel, der har mange års erfaring i produktion og verdensomspændende salg af kvalitetsmaling tilbyde fynboerne maling i mange afskygninger. I første omgang fra de fire butikker på Fyn.

Hos Farve X-perten ser ejeren Kim Hofmann meget frem til at kunne tilbyde fynboerne en helt ny udvidet palette af maling:

- Farve X-perten har i mange år solgt Hempels produkter til yacht og lystbåde. Nu udvider vi samarbejdet markant med Hempel, der jo er kendt som et meget stærkt mærke inden for maling til skibe, lystbåde og industrielle overflader, og som nu også for første gang lancerer bygningsmaling i Danmark, forklarer Kim Hofmann og oplyser, at lanceringen samtidig starter med, at Farve X-perten flytter butik og lager i Odense fra Cikorievej til Klokkestøbervej.

Erfaringer fra Asien og Sydeuropa
Hempel har mange års erfaring med salg af bygningsmaling til kunder i blandt andet Mellemøsten, Kina, Spanien og Portugal, og malingsproducenten glæder sig til at danske kunder nu via Farve X-perten også kan dyppe penslen i bygningsmaling:

- Vi er glade for, at de danske kunder nu for første gang kan købe vores maling til boligen – til brug for både indendørs og udendørs maleopgaver. Og vores håb er naturligvis, at det målrettede samarbejde med Farve X-perten – også omkring bygningsmaling - vil udvikle sig, siger segmentdirektør Lars Østerby fra Hempel.

-jhn

Fakta:

Hempel lancerer sammen med Farve X-perten fem bygningsmalinger i Danmark – og som udelukkende eksklusivt bliver solgt fra Farve X-pertens fire fynske butikker.

Tre vægmalinger – HEMPELS VÆG 5, HEMPELS EXTREME ROBUST MAT og HEMPELS EXTREME ROBUST SATIN En træ og metal emalje – HEMPELS EMALJE 25 DRYPFRIEn træbeskyttelse – HEMPELS DÆKKENDE 99

 

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner