UgensErhverv.dk
Hæder til IslandshøjparkenIslandshøjparken før og efter renoveringen

Hæder til Islandshøjparken

Facaderenoveringen af Islandshøjparken er hædret med Fredensborg Kommunes Renoveringspris 2013

07-05-2013

- Facaderenoveringen af Islandshøjparken har tilført bebyggelsen en imødekommende arkitektonisk identitet, hvor facadernes murstenspartier og en elegant farveholdning trækker på genkendelige traditioner i dansk almennyttigt boligbyggeri.

Sådan lød begrundelsen, da Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen forleden - sammen med borgere, Plan- og Klimaudvalget og kommunens bygningspræmieringsudvalg præmierede Islandshøjparken og tre andre Fredensborgbygninger med arkitektur af høj kvalitet.

Forvandling af nedslidt betonbebyggelse

- Vi er stolte over, at kommunen har valgt at hædre Islandshøjparken, der med de senere års renovering har fået en helt ny identitet og et moderne arkitektonisk udtryk skabt af JJW Arkitekter, konstaterer projektchef Thomas Normann fra Jönsson a/s, der som totalentreprenør stod i spidsen for at forvandle en tidlig og nedslidt betonbebyggelse til et moderne og attraktivt boligområde med udsigt til Øresund.

384 boliger har fået et løft
Thomas Normann fortæller videre, at bebyggelsen, der rummer 384 boliger fordelt på 13 boligblokke, som led i renoveringen blandt andet har fået nye velisolerede tagkonstruktioner med hældning, ligesom alle facader og gavle – i alt ca. 12.000 kvadratmeter – er efterisoleret og beklædt med facadeplader, sten eller træ.

Samtidig har alle opgange fået nye indgangspartier med nye døre og dørtelefoner, alle vinduer er udskiftet, altanerne har fået nye inddækninger, og bebyggelsens grønne fællesarealer har foruden et nyt beboerhus fået supplerende beplantning, nye stiforløb, nye legepladser og nye parkeringsarealer.

Andre priser
Desuden blev et nyt parcelhus i Humlebæk blev hædret med Arkitekturpris 2013, Jørn Utzons Fredensborghuse fik overrakt Klassikerprisen 2013, Lyngebækgård og Islandshøjparken i Nivå høstede hæder med en dobbelt Renoveringspris 2013.

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner