Med nye LED-armaturer fra belysningsleverandøren Thorn skærer Aarhus Kommune godt 65 % af omkostningerne til belysning i Jægergården
06-05-2013
Nyt og bedre lys, hvor investeringen selv tjener sig ind. Så kort kan et renoveringsprojekt i Aarhus Kommune opsummeres, hvor belysningsleverandøren Thorn har leveret armaturerne.
I alt er der udskiftet 868 downlights med kompaktrør til LED downlights i en af Aarhus Kommunes administrationsbygninger, Jægergården. Renoveringen er gennemført i foråret 2013, uden at der skulle laves nye installationer eller udskiftes loft. Resultatet er en løsning med bedre lys, lang levetid og som kun bruger en tredjedel i strøm.
De gamle downlights på henholdsvis 2x13 watt eller 1x18 watt er hver især blevet erstattet af et Thorn LED armatur på 15 watt, som er dæmpet til 8 watt for at ramme den rigtige lysstyrke.
- Løsningen giver den samme lysmængde som tidligere, men bruger bare mindre energi. LED holder op til 50.000 timer sammenlignet med kompaktrørets 10.000 timer, så det er et godt bevis på, at energioptimering betaler sig. Især i de tilfælde, hvor armaturerne blot kan udskiftes, uden at der skal laves om på installationer eller udskiftes loft. Og der er heldigvis mange steder, hvor det er muligt, fortæller belysningskonsulent Søren Schnedler, Thorn Lighting.
1/3 var tændt døgnet rundt
Jægergården, der blev opført i 2000, har i forvejen et såkaldt CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Det betyder, at lyset tændes automatisk tændes, før medarbejderne møder på arbejde og slukker igen om eftermiddagen. Men det betød desværre også, at en tredjedel af lyset var tændt døgnet rundt. Det er der også taget højde for i renoveringsprojektet med en timerfunktion, så lyset selv slukker på gangene efter en halv time. Derudover er der opsat bevægelsessensorer i udvalgte opholdsarealer.
Thorn har, som led i et såkaldt ESCO-projekt, sammen med elinstallationsvirksomheden EL:CON leveret de nye LED armaturer. El:CON garanterer sammen med NCC, der har hovedentreprisen i projektet, for at de forventede besparelser nås i løbet af ti år.
- Udfordringen har været, at vi skulle dokumentere resultatet af besparelsen samt kvaliteten af lyset på forhånd. Men det har vi fået løst, så alle er tilfredse. Det afgørende punkt i sådanne renoveringssager er den samlede driftstid. På Jægergården er lyset på gangarealet også tændt uden for normal kontortid, så med intelligent lysstyring, kan vi justere driftstiden kombineret med nye lyskilder, der bruger mindre strøm. Men når loftet samtidig også kan genbruges, og armaturerne kun derfor skal udskiftes, hænger regnestykket sammen, forklarer projektleder Morten Konggaard, EL:CON.
I forlængelse af renoveringen af Jægergården skal Aarhus Kommune nu i gang med at undersøge 650 af sine ejendomme for at finde nye energirenoveringsmuligheder.
- kj
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner