UgensErhverv.dk

Tale er guld på Fyn

Såvel Assens Kommune som Dansk Byggeri Fyn nyder godt af erhvervskontakten og den åbne dialog mellem parterne

24-04-2013

Dialog skaber vækst. Det er filosofien bag det udbytterige samarbejde, Assens Kommune har med organisationen Dansk Byggeri. Et samarbejde der både kommer kommunen og Dansk Byggeris medlemmer til gode. I sidste uge havde Dansk Byggeri og Assens Kommune den årlige dialog om emner af fælles interesse.

- Vi har et særdeles godt samarbejde med Dansk Byggeri her i Assens Kommune. I tider som disse, hvor ordrebøgerne ikke bliver fyldt op af sig selv, er det overordentligt vigtigt, at vi taler sammen om de udfordringer, vi hver især har, fortæller borgmester Finn Brunse, Assens Kommune.

Anlægsarbejde er vilje til vækst
Kommunens vision for 2018 er fokuseret på vækst, bosætning og uddannelse, og derfor er Assens Kommune meget optaget af at hjælpe med at sikre praktikpladser til de mange unge mennesker, der gerne vil gøre deres uddannelse som f.eks. mekaniker eller tømrer færdig. Her er samarbejdet vigtigt, fordi de lokale håndværksvirksomheder netop kan tilbyde disse pladser.

Mens Dansk Byggeri på denne ene side hjælper med praktikpladser, gavner de mange anlægsarbejder Assens Kommune har i støbeskeen, håndværkere og entreprenører.

- I 2013 og 2014 er der afsat mere end 150 mio. kroner til anlægsarbejde i Assens Kommune. Det har vi i byrådet prioriteret, ikke mindst for at give et gevaldigt skub til væksten. Det er faktisk et meget konkret eksempel på vilje til vækst, på hvordan vi når målene i vores vision 2018, siger Finn Brunse og støttes op af Dansk Byggeri Fyn.

- Det er flot, at Assens Kommune løfter sit anlægsbudget så meget. Det er godt for vores branche, at der kommer noget arbejde til håndværkerne, men selvfølgeligt også, at velfærdens rammer løftes på denne måde, siger formand Claus Larsen, Dansk Byggeri Fyn.  

- Erhvervskontakten er et andet eksempel på, hvordan Assens vil vækst og erhvervslivet. Erhvervskontakten åbner 1. maj i år og bliver den enkle og direkte vej til kommunen for erhvervslivet. Det ser vi heldigvis flere eksempler på her på Fyn, og det har vi store forventninger til, siger lokalforeningens formand Bjarne Dideriksen, Dansk Byggeri Fyn.

Fra den 1. maj går Assens med i samarbejdet om Grøn erhvervsvækst, hvis mål er at skabe 300 nye job inden for byggebranchen. Det forventer alle parter sig meget af.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner