UgensErhverv.dk
Tradium i EBG-finalen med to holdFinaleholdet (fra venstre) Mathias, Nanna, Pernille, Sofie, Christian har opfundet en RDS-sender, som ambulancer kan bruge til at advare øvrige bilister via deres bilradioer.

Tradium i EBG-finalen med to hold

Elever bag RDS-udstyr til ambulancer og holdet bag en en 'børste tænder' app er kommet i finalen i den europæiske iværksætterkonkurrence European Business Game.

23-04-2013

Syv elever fordelt på to hold fra Tradium Handelsgymnasiet ydede så overbevisende præsentationer i fredagens semifinale i European Business Game*, at dommerne i Aarhus sendte begge hold videre til finalen den 2. maj i København.

– Bortset fra et enkelt hold, var der meget høj kvalitet i samtlige præsentationer i semifinalen i fredags, så Tradiums to finalehold kan allerede nu være stolte af et flot stykke arbejde i innovation, siger adjunkt Peter Renstrup, Tradium Handelsgymnasiet.

RDS-sender i ambulancer
Fem hhx-elever fra 2.e på Tradium kom i finalen med opfindelsen "Radio Ambulance Emergency Relief" - en RDS-sender, der monteres i ambulancer, så redningskøretøjerne lettere kan komme frem i trafikken under udrykning. RDS-senderen fungerer på den måde, at den under ambulanceudrykning afbryder bilradioer. På den måde bliver bilister hurtigere og mere direkte advaret om, at der et udrykningskøretøj på vej. Og deres innovationsstrategi er på plads med en fremtidig GPS-løsning.

Sjovere tandbørstning
Den anden finalegruppe fra Tradium Handelsgymnasiet består af to unge piger fra 2.d, som har opfundet en app, der skal gøre det sjovere for børn at børste tænder.

– Holdet fra 2.d er allerede i gang med at udvikle apps til andre målgrupper. De har også tegnet et flot logo, og firmanavnet "Fun4you" er de også bevidste om kan gå på det internationale marked, siger adjunkt Brith Vester Jøker, Tradium Handelsgymnasiet.

-jhn

 *European Business Game (EBG) er en europæisk konkurrence for gymnasieelever, der dyster om at etablere den bedste fiktive virksomhed.   

 

 

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner