UgensErhverv.dk

Klimasikring giver rabat på forsikringen

Flere forsikringsselskaber lover billigere boligforsikringer til de husejere, der får et af Miljøministeriets gratis klimatjek og efterlever rådene

17-04-2013

Danske boligejere har de seneste år oplevet, at forsikringspræmien er steget stort set i takt med antallet af oversvømmelser i kælderen. Men i stedet for en stadigt større regning ønsker miljøminister Ida Auken, at danskerne forebygger oversvømmelser, så vandet ikke trænger ind i deres hjem.

Og nu kan der være penge at spare på forsikringsregningen, hvis man benytter sig af et Miljøministeriets gratis klimatjek af boligen og efterlever de råd, som fagfolkene giver.

Sammen med forsikringsselskabet Alm. Brand har miljøministeren taget initiativ til, at der fremover vil være en økonomisk gevinst at hente, hvis man får foretaget et klimatjek af en af de virksomheder, som er tilmeldt Miljøministeriets ordning.

-Hvis der er noget, vi har lært af skybruddet i København i sommeren 2011, hvor der skete ødelæggelser for knap 6 milliarder kroner, så er det, at forebyggelse er vejen frem. Det er helt på sin plads, at de boligejere, kommuner eller virksomheder, der tager sagen i egen hånd og anstrenger sig for at holde vandet ude, bliver belønnet med en lidt billigere regning fra forsikringsselskabet, siger miljøminister Ida Auken.

Forskellige betingelser for rabat
De konkrete tiltag, der skal til for at opnå rabatten, kan være vidt forskellige. Det afgørende er, at klimatjekket er blevet udført af en af Miljøministeriets samarbejdspartnere, og man efterfølgende har handlet efter fagfolkenes instrukser. Et såkaldt højvandslukke, der forhindrer spildevand i at trænge op af kloakken eller en pumpebrønd udenfor huset, som leder spildevandet mere effektivt væk kunne være to eksempler, der giver rabat.

- I Alm. Brand vil vi gerne belønne kunder, der tager ansvar og klimasikrer deres hjem. Vi har i årevis erstattet folks ting, når kælderen flød over med kloakvand, men det kan vi undgå, hvis kunderne laver forebyggende klimatiltag. Som forsikringsselskab erstatter vi selvfølgelig gerne vores kunders ting, men vi vil da allerhelst skåne kunderne for kloakvand i hjemmet. Samtidig ser vi frem til, at kommunerne senere på året er klar med deres klimatilpasningsplaner, så klimasikringen ude i kommunerne bliver opgraderet, siger privatdirektør Pia Holm Steffensen fra Alm. Brand.

Belønning i klimabevidste kommuner
Og netop i de kommuner, som gør mest for klimasikringen, kan der ligeledes være en rabat at hente. Her vil Alm. Brand give rabat på forsikringspræmien til alle husejere i områder, hvor kommunen har lavet målrettede tiltag, der forebygger risikoen for oversvømmelser. Det kunne for eksempel være etableringen af klimafortov, der leder vandet bestemte steder hen.

Udover Alm. Brand giver flere andre større forsikringsselskaber også rabat på forsikringspræmien, hvis borgerne klimasikrer deres hjem med forskellige klimasikringstiltag. 

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner