Realdania og staten har indgået en tre-årig partnerskabsaftale til en værdi af 56,4 mio. kr. om Dansk Arkitektur Centers public service aktiviteter
16-04-2013
Partnerskabet mellem Realdania og staten skal skabe bred formidling i form af udstillinger og andre kulturelle oplevelser, erhvervsmæssig udvikling, innovation og vækst til gavn for befolkningen, virksomheder, stat, kommuner og dermed samfundet generelt.
Staten er repræsenteret i partnerskabet ved de fire ministerier Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Forskere, politikere og dansk erhvervsliv er enige om, at der er behov for at nytænke den måde, vi udvikler og driver vores samfund på. Herunder hvordan offentlige og private aktører kan arbejde bedre sammen og skabe mere økonomisk og kulturel værdi og kvalitet for samfundet, end hvis de arbejder hver for sig.
- Dansk Arkitektur Center er et godt eksempel på et fremsynet og ligeværdigt samarbejde mellem offentlige og private aktører om et for samfundet væsentligt område, nemlig det byggede miljø, som danner rammen om vores daglige liv. Derfor glæder det mig, at staten og Realdania er fundet sammen i det, som vi vurderer, er Danmarks største public service partnerskab. Den reelle værdi er op mod 200 mio. kr. over de tre år, aftalen løber, fordi partnerskabsaftalen danner grundlaget for Dansk Arkitektur Centers samlede omsætning, hvor partnerskabsbidraget vil blive gearet med finansiering fra fonde, erhvervsliv og offentlige aktører, siger Flemming Borreskov, der netop af partnerskabet er blevet udpeget til bestyrelsesformand for Dansk Arkitektur Center.
Fossilfrit Danmark
Et eksempel på et projekt, der tager udgangspunkt i partnerskabet, er visionsprojektet ’Danmark 2050’.
I projektet skal udvalgte danske byregioner i tæt samarbejde med virksomheder og eksperter udvikle scenarier for, hvordan vi i fremtidens by- og landregioner gennemfører den grønne omstilling, der skal bidrage til at gøre Danmark fossilfrit i 2050.
Resultaterne sættes til debat og formidles til borgerne gennem udstillinger, tv-programmer og andre formidlingsaktiviteter. Danmark 2050 er lige nu i opstartsfasen, hvor der i overensstemmelse med partnerskabets ide, søges samarbejdspartnere og fundraises i såvel det offentlige som det private.
- kj
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Online leasing af varebiler med ét klik.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner