Engsø Gruppen a/s vender bundlinjen til et plus på 14,4 millioner kroner og øger den samlede ordrebeholdning
10-04-2013
Engsø Gruppen a/s har i 2012 realiseret en nettoomsætning på 986 mio. kr. og et resultat før skat på 14,4 mio. kr. mod en omsætning i samme periode sidste år på 871 mio. kr. og et resultat før skat på -0,2 mio. kr.
- 2012 har været et udfordrende år for Engsø Gruppen a/s, hvor stort set alle vores selskaber har positiv vækst. De investeringer, vi har gjort i organisa-tionen, bærer nu frugt, siger Adm. direktør Per Engsø Larsen.
Jönsson a/s viser vejen
Den mere end 115 år gamle, københavnske håndværksvirksomhed, Jönsson a/s, der er datterselskab i Engsø Gruppen a/s, viser en udvikling i særklasse i den danske byggebranche: ni års vedvarende vækst, selv under krisen, en omsætning på 682,7 mio. kr. og et resultat på 31,6 mio. kr. før skat.
Resten af Engsø Gruppen a/s’ datterselskaber følger trop med forbedrede resultater hos både Jönsson Invent a/s, Skana Entreprise a/s, Engsø Projektudvikling a/s og status quo hos Engsø Vest a/s, som forventes at blive til vækst på bundlinjen i 2013.
Nye mål
Engsø Gruppen a/s’ mål ved sidste regnskabsår var at styrke indtjeningen i de enkelte datterselskaber. Det mål er stort set nået. Målet er derfor nu at fastholde og udvikle den positive vækst:
- Årsregnskabet for 2012 peger på et år, hvor Engsø Gruppen a/s efter flere års investeringer i organisationen for alvor etablerer sig som sikkert og værdifuldt valg i entreprenør- og håndværksbranchen. Nu skal vi tilpasse os de fremtidige markedsvilkår, så vi sikrer at vores datterselskaber fastholder en bæredygtig udvikling.
- Det vil vi bl.a. nå via et styrket fokus på værdiskabende projekter, hvor vi er sikret en positiv indtjening og hvor vi samarbejder med socialt og etisk ansvarlige partnere, slutter Adm. direktør Per Engsø Larsen.
For regnskabsåret 2013 forventes der for koncernen et aktivitetsniveau på niveau med 2012, men en fortsat forbedring af bundlinjen.
-jhn
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Dansk importør af Bobcat
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Online leasing af varebiler med ét klik.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner