UgensErhverv.dk
Hurtigere graver i mellemklassenDen nye Cat 312E har fået en væsentligt hurtigere hydraulik og en ny kabine med bedre førerkomfort bl.a. i kraft af et lavere støjniveau.

Hurtigere graver i mellemklassen

Caterpillars medium gravemaskiner bliver stadigt mere populære. Det skyldes øget produktivitet, og nu kommer en 14 ton maskine med væsentligt hurtigere hydraulik

05-04-2013

Kombinationen af de begrænsede dimensioner og den lette transport med den høje produktionskapacitet har gjort medium gravemaskiner til en populær klasse i Danmark, og Caterpillar har traditionelt rigtigt godt fat i det marked.

- Det skyldes bl.a., at Caterpillars maskiner i denne klasse ikke er udviklet med kompaktmaskiner som udgangspunkt, men tværtimod som store gravemaskiner, der er gjort mindre. Det betyder, at mellemklassemaskinerne rummer mange af de samme tekniske løsninger som de store maskiner, fortæller produktchef Bo Mikkelsen fra Pon Equipment A/S, som har import og forhandling af Caterpillar i Danmark.

Den nye Cat 312E er ingen undtagelse. Den bygger videre på den gennemprøvede Cat 312D, men bl.a. med en ny kabine med et lavere støjniveau og en væsentligt hurtigere hydraulik. Der anvendes et højt hydraulikflow i systemet, og dermed er maskinen også meget velegnet til at køre med hydrauliske redskaber med stor kapacitet.

Gennemført i detaljerne
Caterpillars mellemstore gravemaskiner er i dag udviklet som heldags arbejdspladser med en førerkomfort og betjeningsvenlighed, der ligger på niveau med de store gravemaskiner. Cat 312E har betjeningskonsoller med joysticks, der kan justeres individuelt til den enkelte fører. Føreren har en syv tommer LCD monitor, der er 40 % større end på forgængeren, og der er en stor og let overskuelig menu med mange individuelle indstillingsmuligheder. Monitoren er samtidig skærm for bakkameraet, der giver større udsyn til omgivelserne end tidligere.

- Det er en maskine, som virkelig er gennemført helt ned i detaljerne. Eksempelvis er sidelågerne fremstillet på samme måde som på biler med to plader med bukket kant, så de er meget stive og samtidig ikke ruster, da de endvidere er galvaniserede, siger Bo Mikkelsen.

Cat 312E er forsynet med en Cat C4,4 Acert motor, der lever op til Stage IIIb miljønormen. Den er forsynet med et passivt partikelfilter. Motoren yder 68 kW/91 hk.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner