Realdanias kampagne, Fremtidens Herregård, er allerede godt på vej til at skabe flere aktiviteter og bedre livskvalitet i landdistrikterne
04-04-2013
På Lolland bliver Søllestedgaards tomme hestestald snart omdannet til centrum for produktion og formidling af bæredygtigt sukker. Gram Slot er på vej til at blive Sønderjyllands erhvervsmæssige og kulturelle fyrtårn gennem nyindretning af kostalden og den store holstenske lade. Og på Borreby ved Skælskør står herreborgens højloftede ridehus fra 1500-tallet færdigt som teatersal til glæde for lokale beboere og besøgende. Det er blot få eksempler på de i alt 24 projekter, der indtil nu har modtaget støtte gennem Realdanias kampagne Fremtidens Herregård.
Med afsæt i kampagnens positive resultater inviterer Fremtidens Herregård nu til en ny idekonkurrence. Frem mod 18. juni 2013 kan herregårde byde ind med gode ideer til, hvordan herregårdens bygninger og omgivelser kan aktiveres, så de bidrager til dynamik og livskvalitet i landdistrikterne. Det kan være som ramme om erhverv, turismetilbud, mødesteder og nye oplevelser - eller noget helt andet.
Realdania har afsat i alt 75 mio. kr., og med støtte fra et fagligt rådgivningspanel udvælger cirka 10 projektideer, som efterfølgende skal videreudvikles til skitseprojekter. Og til slut vil 5-10 projekter blive udvalgt til at modtage støtte til realisering.
Fra visionære ideer til holdbare projekter
Kampagnen skal vise, hvordan der kan skabes nyt liv i de funktionstømte bygninger, samtidig med at herregårdenes potentiale til at skabe lokal forandring og udvikling foldes ud.
- Herregårdenes unikke bygninger og landskaber består, men herregårdenes historiske rolle som lokale dynamoer er svundet ind. I Realdania håber vi, at Fremtidens Herregårds nye idékonkurrence vil skabe yderligere opmærksomhed omkring herregårdenes potentiale til at skabe udvikling og dynamik med udgangspunkt i lokalområdernes særlige kvaliteter og ressourcer. Derfor søger vi visionære idéer, som efterfølgende kan udvikles til økonomisk bæredygtige realiseringsprojekter, siger Christian Andersen, projektleder i Realdania, om baggrunden for Fremtidens Herregård.
Projekterne skal samtidig vise, at god bygningsbevaring og nytænkende, bæredygtige forretningsmodeller går hånd i hånd.
- En stor del af herregårdenes historiske bygninger risikerer at gå tabt, fordi de ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål som driftsbygninger. Der er derfor brug for nye arkitektoniske tiltag, der kan udvikle bygningerne som ramme om nye aktiviteter, siger Christian Andersen.
- kj
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner