UgensErhverv.dk

Rambøll køber arkitektfirmaet Witraz

Med opkøbet vil Rambøll skabe Danmarks stærkeste faglige miljø inden for eksisterende byggeri

04-04-2013

Opkøbet er et resultat af Rambølls ønske om at øge markedsandele på området for eksisterende byggeri. Witraz er en virksomhed med 30 medarbejdere, som arbejder med arkitektur og rådgivning, særligt inden for det eksisterende byggeri. Med i alt 80 medarbejdere med fokus på det eksisterende byggeri i Danmark får Rambøll Danmarks stærkeste faglige miljø på området.

- Vi ser et enormt markedspotentiale. Særligt i de store byer vil bolig- og energirenovering af eksisterende byggeri stå højt på dagsordenen i de kommende år hos offentlige bygherrer og i de store boligselskaber. Gennem opkøbet kan Rambøll bidrage til den dagsorden ved at løfte nogle af de helt store opgaver på området og være med til at sikre en bæredygtig udvikling af det eksisterende byggeri, siger Bjarne Rasmussen, direktør i Rambølls byggeridivision.


Helhedsorienterede løsninger

Integrerede løsninger til kunden og muligheden for at udvikle og tænke nye løsninger sammen i de tidlige tilbuds- og projektfaser er nogle af de forventninger, der er til opkøbet. Det styrker muligheden for at løse opgaver i bredden og vil skabe værdi til kunderne på et meget højt fagligt niveau.

- Værdimæssigt er vores to virksomheder et fremragende match. Vi ser frem til sammen at skabe stærke helhedsorienterede løsninger og integrerede leverancer til vores kunder, siger Per Zwinge, indehaver af Witraz.

Witraz har en række stærke projektreferencer på Sjælland. Eksempler er en helhedsplan for Gyldenrisparken på Amager, hvor bl.a. 450 boliger er moderniseret og en daginstitution er opført som passivhus, og Sølund plejehjem på Nørrebro i København hvor Witraz har rollen som totalrådgiver. Rambølls referencer inden for eksisterende byggeri inkluderer bl.a. Dansk Industris hovedkontor i København og helhedsplan for Solbjerg Have på Frederiksberg.

- mir

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner