UgensErhverv.dk
Elværktøj i overhalingsbanen

Elværktøj i overhalingsbanen

Porsche Design har lavet en rigtig ’drengerøvsmaskine’ for Metabo – det handler både om bedre ergonomi og branding.

04-12-2006

Af Michael Rughede
Tror man, det kun handler om pris og funktion, når håndværkere skal have nyt værktøj, kan man tro om igen. Den nye multihammer fra Metabo viser, at det også handler om følelser.

Porsche Design har fået til opgave at drysse en blanding af funktionalitet og højteknologisk glamour ud over Metabos nye P´7911-multihammer. Den oser af tysk perfektionisme og har spitzen-klasse aura, og selv den mest barkede håndværkerhånd klør for at få lov til at trykke den af.

Massivt brug af matpoleret alu i rammen, kabinettet i skinnende sort karbon og et enkelt lille frækt farvespræl med en nærmest Ferrari-rød (!) kontakt i grebet.

Mere funktionalitet
Teknisk er multihammeren stort set identisk med en anden af Metabos borehammere, UHE22, men til små 500 kr. mere på prislappen er Porschen udset til at være et nyt flagskib for Metabo.

- Det handler om at tilføre elværktøjet noget mere end bare de almindelige funktioner, fortæller Metabos salgschef, Torben Kristiansen, om samarbejdet med Porsche Design.

- Metabo havde lavet et studie af ergonomi for nogle år siden, og det førte til placeringen af grebet på toppen af selve maskinen. Det skåner håndleddet mere med vægtfordelingen i den position. Har man brug for at arbejde over hovedhøjde, kan man naturligvis altid vende maskinen. Aluminium giver en mere robust maskine i et materiale, der leder varmen væk, siger Torben Kristiansen om den største funktionelle nyskabelse.

Multihammeren har en 705 watts motor med 2-trins gearkasse og er lige velegnet til at drive et piskeris, en hulsav eller træ- og metalbor.

Bedre branding
- Men det handler naturligvis også om at brande mærket Metabo. Her er Porsche et oplagt mærke at co-brande sig med, fortæller Torben Kristiansen. - Den marketingmæssige finesse består i at løfte et mærkes anseelse ved at bruge et andet og endnu mere kendt mærke som løftestang.

- I tilfældet Porsche og Metabo kan man tale om et perfekt match mellem to premium brands. Metabo er kendt som et kvalitetsmærke inden for værktøj, og Porsche er kendt for kvalitet, design og sporty udstråling. Det går igen i den nye multihammer, siger Torben Kristiansen.

- Det er naturligvis ikke den, der bliver topsælgeren i sortimentet. Der har vi andre mere prisstærke alternativer. Men den sætter en dagsorden for, hvordan vi bliver opfattet af kunderne. De vil huske Metabo for de kvaliteter, som den nye hammer udstråler, og hvor mange af dem går igen i det almindelige værktøj, siger Torben Kristiansen og peger bl.a. på udstrakt brug af aluminium i Metabo-værktøjet, hvor mange i dag bruger plast.

- Den form for branding af sit mærke er vigtig i dag, når man skal slå på andet end pris. Vi er sammenlignelige på prisen med vores konkurrenter, men prisen er ikke et konkurrenceparameter for Metabo værktøj, siger Torben Kristiansen og bekræfter den velkendte strategi overfor prisbillig konkurrence, som bl.a. er udbredt i bilernes verden, men først nu set så rendyrket indenfor elværktøjet.

I øjeblikket er P´7911 den eneste Porsche i Metabo-sortimentet, men mon ikke den får sin egen serie, hvis den for alvor sætter følelserne i kog hos kunderne?

Den nye maskine fik premiere på alle Metabos markeder den 1. november.


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås