Mere kontrol med udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstageres ansættelsesforhold
27-11-2006
Operation X i TV 2 viste med al ønskelig tydelighed, at omfanget af fupfirmaer og lovovertrædelser, når det gælder udenlandske arbejdstagere, udenlandske virksomheder og danske svindelforetagender, er langt større, end Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og regeringspartierne er villige til at indrømme. Samtidigt beviser udsendelsen, at vi i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet har ret i vores påstande om, at stort set ingen virksomhed, der anvender arbejdskraft fra de nye EU-lande lever op til myndighedskravene. Desuden prøver langt de fleste virksomheder også at slippe fri af de normale danske løn- og arbejdsvilkår, som de er fastsat i overenskomsterne.
Det, vi er vidne til på det danske arbejdsmarked, er et brud med al anstændighed, etik og moral. Som et af verdens mest moderne samfund, kan vi ikke stå model til de arbejdsvilkår og livsbetingelser, som arbejdstagerne fra de nye EU-lande bydes i Danmark.
Vi har i byggefagene siden den 1. maj 2004 registreret 1009 faglige sager med udenlandsk arbejdskraft. Disse sager omfatter 3.133 personer (se vedhæftede bilag). I BAT tror vi ikke, at vi finder alle sager. Vi skønner således kun at opdage mellem 1/5 og 1/6 af det reelle omfang i byggeriet. Det vil sige, at der siden 1. maj 2004 har været mellem knap 15.700 og 18.800 bygningsarbejdere fra de nye EU-lande i Danmark for at arbejde.
Beskæftigelsesministeren må nu sørge for at Skat, politiet, Udlændingeservice og Arbejdstilsynet træder i karakter og sørger for at gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger over for alle de virksomheder, der ikke har noget som helst ønske om at følge de danske regler. I de få aktioner, der er gennemført, har resultaterne jo allerede vist, at der er god grund til at forstærke kontrolindsatsen.
Desuden har både EU-Kommissionen og Europa Parlamentet givet alle EU’s medlemslande en kraftig opsang for at sikre overholdelsen af udstationeringsbestemmelserne. Også det må den danske beskæftigelsesminister forholde sig til.
Det eneste, platuglerne har rigtig respekt for, er store bøder, konfiskation af fortjeneste der er opnået på et uærligt grundlag og inddrivelse af retten til at drive virksomhed.
Myndighederne er formentlig allerede i dag gået i gang med at undersøge samtlige arbejdstilladelser og arbejdskontraktforhold i Jobserver og i Baltic Workforce og i deres klientvirksomheder. Men der er mange andre, der trænger til en kontrol, så det er bare med at komme i gang.
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten
Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås