VillAlive er et af tidens hotteste og mest spændende bud på Fremtidens Hus
24-11-2006
- Vi går helt nye veje. Sådan lyder sloganet for byggefagmessen BYG ´07, som finder sted i Messecenter Herning i dagene 17.-20. april næste år. Og sloganet skal tages helt bogstaveligt, da messen byder på en række tiltag og fokusområder, der ikke tidligere er set på en dansk byggemesse.
VillAlive
Et af messens helt store trækplastre hos alle professionelle aktører inden for byggebranchen bliver uden tvivl villAlive, som er tidens hotteste og mest spændende bud på Fremtidens Hus. villAlive er baseret på en helt ny form, som kommer fra den amerikanske rumkunstner Richard Serra, og som man gennem et stykke tid har arbejdet videre med i udviklingsafdelingen hos Teknologisk Institut. Selve grundformen består af to ellipser placeret forskudt oven på hinanden og beklædt med træ. Denne nye form udgør hvert af de fire rummoduler i villAlive. Når de fire moduler sættes sammen, dannes der et femte rum - Fællesoasen - og alle fem rum samles under et spændende tag med helt nye funktioner.
Nytænkning med byggematerialer
- Hele projektet gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Messecenter Herning. Vi er netop nu i gang med at fremstille det første modul, som bygges i træ. Modulet måler 5 m i bredden og er 7 m langt og 3,80 m højt. Medio januar 2007 inviterer vi udstillerne på BYG ´07 til rejsegilde på første etape af villAlive, så de kan tage fremtidsvillaen i øjesyn. Det er så meningen, at udstillerne skal tænke deres byggematerialer ind i villAlive, så de besøgende på BYG ´07 oplever fremtidshuset med en række forskellige løsninger inden for facadebeklædning, isolering, vinduer og tagbeklædning. Her er virkelig stort spillerum for kreativitet og innovation inden for brug og valg af materialer, og jeg er overbevist om, at villAlive bliver en stor oplevelse for arkitekter, ingeniører, håndværksmestre og øvrige byggefolk, siger projektchef Lars Jespersen, Messecenter Herning.
Bountyland-baderum og Fondue-køkken
villAlive består på BYG ´07 af følgende moduler:
Multirummet, som er en stue med bl.a. mulitmediecenter, hems til overnattende gæster og udendørs spejlbassin. Bountyland-baderummet, et helt anderledes baderum hvor alt er blødt og rundt i stedet for hårdt, og hvor der ikke er fliser, fordi kalken renses ud af vandet i stedet for af fliserne. Fondue-køkkenet, hvor alle laver mad, mens man spiser à la fondue eller japansk mad. Meditationssoveværelset - et rent hvidt rum, hvor man kan ligge i sengen og kigge op i himlen. Fællesoasen byder på aktiviteter for hele familien, fx basketball.
- Med villAlive viser vi, at det svære kan gøres enkelt. Det har ikke tidligere været muligt at bygge og bo på denne måde. Nu giver vi i første omgang chancen til fagfolkene på BYG ´07, og jeg er overbevist om, at villAlive, der bygges i rumstore moduler og køres til BYG ´07, vil kunne fremstilles industrielt til en overkommelig pris, siger arkitekt Ivar Moltke, Teknologisk Institut, som er manden bag det avancerede og oplevelsesrige fremtidshus.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten
Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås