UgensErhverv.dk

Landskab på taget

Organisk tagkonstruktion bærer græsbeklædt multihus.

05-10-2006

Organisk tagkonstruktion bærer græsbeklædt multihus

Af Niels Nielsen

Det nye idræts- og kulturhus på Nørrebro løser med en enkelt arkitektonisk ide både bydelens problem med få grønne friarealer og få idrætsfaciliteter. Mere kompliceret er det dog til overføre ideen til praksis, da det er første gang herhjemme, at en bygning i så stor skala overdækkes med jord og græs.

Som grotte
Det er ikke nogen let opgave i praksis at overdække en bygning med jord og græs, som det er tilfældet i Nørrebros nye idræts- og kulturhus. Det afspejles tydeligt inde i bygningen, hvor en imponerende konstruktion af tværgående stålbjælker tegner det åbne og fleksible rum.

Hele tre meter er den største af tagets bærende stålbjælker i højden med et spænd på 25 m for at klare den betydelige last fra jordlaget oven på bygningen.

- Idrætshallen skal opleves som en grotte inde i højen. Derfor er hovedbjælkerne udformet som organiske konstruktioner, der hvælver over rummet i forskellige retninger og varierende højder, fortæller Bo Søgaard fra ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson, der i partnering med BBP Arkitekter og entreprenøren Hoffman har stået for opførelsen af idræts- og kulturhuset.

- Den varierende geometri betyder, at hver enkelt stålbjælke er individuelt designet for at reducere den samlede bygningshøjde og sikre hallens rummelighed.

Som led i oplevelsen er de bærende søjler desuden uens i højde og placeret frit i idrætshallens periferi, hvorfor tagkonstruktionen bæres på vederlag, der varierer meget i højde og placering.

Sprøjtestøbt
Stålbjælkerne virker sammen med en pladsstøbt betonoverbygning på en blivende forskalling af ståltrapezplader, der er vredet, så de flugter med stålbjælkernes overflanger, og oplagt på særligt udviklede vederlag.

Betonen er udstøbt på stedet og spænder ensidigt mellem hovedbjælkerne. På toppen af bygningen er betonskallen blødstøbt, mens hallens stejle sider er sprøjtestøbt.

Betonskallen har en tykkelse på 180 mm. Direkte herpå er påført en kraftig, vandtæt membran, hvorpå der er lagt 200 mm hård skumisolering, inden de yderste membraner og selve jorden er lagt på.

De stejle sider er opbygget med fundamentblokke for at holde fast på jorden.

Læs mere og se flere af det enestående projekt i Fagbladet Byggeri nr.7-2006.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås