UgensErhverv.dk
Nybyggeriet sprudlerSpraglede facader og bådbro i opholdsstuen kendete

Nybyggeriet sprudler

Dansk byggeboom koger over med fornyende arkitektur.

05-10-2006

Det syder og bobler i den danske byggebranche i øjeblikket. Der er en hektisk byggeaktivitet, som man skal mange år tilbage for at finde magen til.

Midt i byggeboomet er der en mængde bygninger, der springer i øjnene med et arkitektonisk overskud, som det tidligere var svært at forestille sig.

Grænserne er blevet flyttet for, hvad det er muligt at opføre herhjemme både teknisk og økonomisk. Og efteråret 2006 ligner lidt af en kulmination med færdiggørelsen af en koncentreret række af fornyende byggerier.

Gavmilde fonde
Årsagerne til den høje arkitektoniske kvalitet er flere: Mange år med en lav byggerente har lagt et solidt økonomisk fundament, men skaber ikke af sig selv de fornyende bygningsværker og bydele.

Gavmilde og visionære bygherrer sammen med risikovillige investorer er første skridt i tilblivelsen. Her har flere pengestærke, private fonde på linje med staten de seneste år sat deres præg på fornyelsen af dansk bygningskultur.

Men også de mere spekulative developer-firmaer er blevet bevidste om arkitektonisk kvalitet, som et vigtigt salgsparameter ved erhvervs- såvel som boligbyggeri.

3D-teknologi
Mere håndgribelige ting, som de nye fleksible, funktionsbaserede brandkrav har også spillet en vigtig rolle.

Ligesom nye visionære lokalplaner fra de kommunale myndigheder, og en øget anvendelse af 3D-CAD-programmer, har også haft betydning.

B>Idrætslandskab i byen
Store kulturbyggerier fører traditionelt an, når det gælder spektakulær og fornyende arkitektur. Et klassisk eksempel er udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, fra 1999, der indledte den æra af optimisme og fornyelse af dansk byggeri, som har præget landet de seneste år.
At det ikke er størrelsen, som er afgørende for fornyelsen, bekræftes dog med opførelsen af Københavns to nye kultur- og idrætshuse på henholdsvis Nørrebro og Amager.

De to multihaller sætter nye standarder for den velkendte idrætshal med en fri og åben indretning, der opfordrer til uformel leg og spil. Det er Lokale- og Anlægsfonden, som med begrebet ’Den Indre Byfælled’ har været inspirator og økonomisk støtte til de to kommunale byggeprojekter af BBP Arkitekter og Dorte Mandrup Arkitekter.

Kunstnerisk karre
De seneste år har budt på mange spændende boligbyggerier, men med færdiggørelsen af bebyggelsen Bispebjerg Bakke på ydre Nørrebro sættes en milepæl for dansk boligbyggeri ved indledningen af årtusindeskiftet. Den slyngede karrebebyggelse er en opvisning i fabulerende og ekspressiv arkitektur med et kunstnerisk udgangspunkt udført i ædleste byggematerialer, fineste håndværk og seneste teknologi.

Det er Realdania sammen med Haandværkerforeningens fond Aldertrøst, der udgør det økonomiske fundament for den ekstravagante bebyggelse med kunstneren Bjørn Nørregaard som formgiver.


Kollegium i spiral
Boligen i den helt lille skala har også gennemgået voldsomme forandringer de senere år. Nye kollegiebyggerier har flyttet grænserne for det nøjsomme studenterliv.

Sidste år færdiggjordes det runde Tietgenkollegiet, og dette efterår indviedes det tilsvarende fornyende Bikuben Kollegiet også i Ørestad Nord. Bygningen har en dynamisk spiralopbygning og en centrifugal blanding af værelser og fællesfunktioner, der puster ny energi til det særlige sociale fællesskab blandt kollegianere.

Det er Bikuben Fonden, der har finansieret det visionære boligbyggeri af det unge arkitektfirma, aart.

Københavns Venedig
Boliger ved vandet har i flere år været populære blandt boligkøbere og developere, der har opført mange spændende eksempler på havneboliger både i hovedstaden og havnebyerne i provinsen.

Med indflytningen af de første boliger i bydelen Sluseholmen i Københavns Sydhavn opnås dog et højdepunkt for boligbyggeri ved vandet. Bydelen bliver en kanalby med inspiration fra Amsterdam og Venedig, og i mange af boligerne opleves en ekstrem nærhed til vandet med egen bådebro direkte fra opholdsstuen.

Det er udviklingsfirmaerne Sjælsø Gruppen, Nordicom og JM Danmark, der sammen med Københavns Kommune og Københavns Havn står bag udviklingen af området.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Strømpeforing forlænger levetiden på kloakker – uden at grave vejene op

Flere kommuner vælger strømpeforing af vejbrønde og stikledninger, før ny asfalt lægges. Metoden forlænger levetiden på infrastrukturen og reducerer CO2, fremhæver entreprenørvirksomheden Nordkysten

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny analysemetode kan afsløre, om kloakken er årsag til fugtproblemer

Ny dansk metode gør det muligt med op til 90 procents sikkerhed at afgøre, om fugt i bygninger skyldes utætte kloakker, så unødige og dyre afvandingsløsninger kan undgås