UgensErhverv.dk

Tag lærlinge i stedet for polakker

Over 700 lærlinge kunne få lærepladser, hvis virksomhederne brugte lærlinge frem for polakker, mener 3F.

08-08-2006

Der er 770 lærlinge indenfor byggeriet, der ikke kan finde lærerpladser. De fleste af dem søger i områder, hvor efterspørgslen efter polsk arbejdskraft er størst.
I København er der f.eks. 89 unge i skolepraktik indenfor murerfaget, 27 i Roskilde og 14 i Hillerød.

- Det er jo i de områder, hvor der er størst mangel på faglært arbejdskraft. Det er grotesk, pointerer uddannelseskonsulent i 3F, Flemming Jensen, i foreningens nyhedsbrev.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at droppe de mange polakker og satse på de unge i stedet.

- De unge tripper for at få en læreplads og søger og søger. Der hvor der er akut mangel på arbejdskraft, er det oplagt at tage en lærling i stedet for en østeuropæer. De unge har jo lært en hel masse i skolepraktik og kan gå lige ud og arbejde. De har jo også både bopæl og kan sproget i modsætning til østarbejdere, siger han.

Ikke på lige fod
Dansk Byggeri mener dog ikke forslaget er realistisk.

- Lærlinge går ikke ind på lige fod. Arbejdskraftmanglen vil vi løse med arbejdskraft fra Europa - Sverige, Tyskland, Østeuropa - der hvor arbejdskraften er. Men selvfølgelig på lige vilkår med dansk arbejdskraft, siger underdirektør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Han råder i stedet de unge til at være mere mobile og rejse efter lærepladserne eller skifte til et fag, hvor der er lærepladser.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv