UgensErhverv.dk

Advarer mod lempet Østaftale

Forslag om at lade virksomheder uden kollektiv overenskomst importere billig arbejdskraft, bekymrer Dansk Byggeri.

04-08-2006

Dansk Byggeri har gentagne gange slået til lyd for, at Østaftalen helt skulle afskaffes, så det var nemt at importere den ekstra arbejdskraft, som branchen mangler.

Alligevel er organisationen modstander af et forslag fra Venstre om, at også virksomheder uden kollektiv overenskomst skal kunne få en forhåndsgodkendelse til at importere den billig arbejdskraft. Det kan true den danske arbejdsmarkedsmodel, mener organisationen.

- Når virksomheder er overenskomstdækkede, sikrer det arbejdsretlige system, at reglerne overholdes. Ellers kan der idømmes bod. For virksomheder, der ikke er overenskomstdækkede, er det politiet, der skal på banen, hvis der er tale om ulovlige arbejdsforhold. Det er langt mere besværligt, og det er yderst tvivlsomt om ressourcerne til denne kontrolindsats er tilstede. Overenskomstdækningen er en rigtig god garanti for, at det ikke bliver et Klondyke med lovløshed og manglende kontrol, siger direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri.

I Dansk Byggeri ønsker man derfor, at forhåndsgodkendelserne fortsat kun gives til medlemmer af Dansk Byggeri, som er forpligtede til at have en kollektiv overenskomst. Det blev indført med de seneste lempelser af Østaftalen den 10. juni.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv