For at kunne klare sig som virksomhed er det vigtigt, at de ansatte bliver videreuddannet.
21-01-2004
For at kunne klare sig som virksomhed er det vigtigt, at de ansatte bliver videreuddannet.
I stigende grad er det vigtigt både for private og offentlige virksomheder, at deres medarbejdere hele tiden udvikler sig, hvis de skal imødekomme kundernes voksende krav om kvalitet og effektivitet.
For at bevare deres konkurrencedygtighed er det vigtigt, at de ansatte bliver videreuddannet.
Men det kan være svært at overskue hvordan det kan lade sig gøre – især for mindre virksomheder med få ansatte.
Men nu er der gratis hjælp at hente via SUM, der står for Strategisk Udvikling af Medarbejdere. Bag SUM står industriens parter (Dansk Industri og CO-industri), der i 1993 besluttede at starte et samarbejdsprojekt på dette område.
SUM har gennem tiden udviklet en række værktøjer, så de enkelte arbejdspladser bedre kunne planlægge et uddannelsesforløb. Disse værktøjer kan nu hentes på SUM-sekretariatets hjemmeside www.sum.org.
Attraktiv arbejdsplads
Og det er nødvendigt at opdatere sig. Ifølge SUM oplever både private og offentlige virksomheder et øget pres udefra om, at den enkelte medarbejder skal være mere og mere kompetent.
Men det drejer sig også om andre ting.
For virksomhederne handler det også om at kunne fremstå som en attraktiv arbejdsplads.
- Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i dag stiller større krav om en fortsat personlig og faglig udvikling. Og videreuddannelse er en faktor, som mange lægger vægt på, når de søger nyt arbejde. Det er bestemt ikke utænkeligt, at uddannelsesplanlægning bliver et område, som virksomhederne skal tilbyde for at kunne tiltrække sig den kvalificerede arbejdskraft, udtaler projektkonsulent i SUM-sekretariatet, John Vinsbøl.
SUM og SUM-værktøjerne er udviklet med henblik på at give ledelsen mulighed for at skabe overblik over virksomhedens arbejdsområderne, de kompetencer, som både lederne og medarbejderne råder over, samt være med til at skabe klarhed over krav og forventninger fra omverdenen.
Forskellige udgaver
Værktøjerne findes i forskellige udgaver, så virksomhederne med afsæt i egne ambitioner og forudsætninger kan fastlægge indholdet af den enkelte medarbejders uddannelsesforløb.
Det vil sige, at de er anvendelige uanset virksomhedens størrelse eller branchetilknytning. Mere end 500 private og offentlige virksomheder har anvendt SUM-værktøjerne indtil videre.
Redskaberne lægger op til, at uddannelsesplanlægningen skal ske i en åben dialog mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Det sikrer ifølge SUM gensidig motivation, forståelse og engagement og er med til at garantere, at uddannelsesforløbet bliver en integreret del af virksomhedens kultur.
-ls.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs marts 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040