UgensErhverv.dk
Fortsat færre ledige kontorer i hele Danmark

Fortsat færre ledige kontorer i hele Danmark

Siden sidste kvartal er der blevet 150.000 færre ledige kontorkvadratmeter. På landsplan er der nu kun 4 procent ledige kontorlokaler.

01-07-2006

Siden sidste kvartal er der blevet 150.000 færre ledige kontorkvadratmeter. På landsplan er der nu kun 4 procent ledige kontorlokaler.

Dette kvartals opgørelse i Oline-Lokalebørs Statistikken, der opgør omfanget af udbudte ledige erhvervslokaler, slår dermed igen fast, at kontorledigheden er faldende.

Hovedstadsregionen står for et fald på 90.000 kvadratmeter. Ledighedsprocenten i hovedstaden på 4,7 er stadig højere end i det øvrige land. Men der har været et markant fald: Sidste kvartal var ledighedsprocenten for kontorer i hovedstaden 5,5 procent, og for et år siden var den på 7,8. Endnu højere var den i slutningen af 2004, hvor procenten nåede op på 8,7.

Kontorledigheden i resten af landet udviser ikke lige så store udsving, men har den samme udviklingstendens. I slutningen af 2004 var den på 4,5 procent. Nu er den nede på 3,3 procent.

Det er specielt de store kontorenheder, der er blevet færre ledige af siden sidste kvartal. For ét kvartal siden var der 60 ledige kontorer på over 3.000 kvadratmeter. Nu er der kun 45. I Københavns Kommune er faldet meget markant: For ét kvartal siden var der 19 ledige store kontorenheder – nu er der 10. For de små enheder har der ikke været et tilsvarende fald, men faldet i de store enheder tæller naturligvis godt på kvadratmetrene.

”Det er interessant, at det er de store kontorenheder, der bliver færre af. Det tyder på, at den økonomiske vækst har bidt sig fast, så det ikke længere kun er de små iværksættere der har brug for plads. Også større etablerede virksomheder sørger nu for at finde lokaler” udtaler direktør i Ejendomsforeningen Danmark Rolf Norstrand.

Det er kontormarkedet, som oplever de største svingninger i ledighedsprocenterne. For detailhandelslokaler er der kun sket lokale ændringer siden sidste kvartal. Ledigheden for hele landet ligger stadig – som den har gjort det seneste år - på 1,8 procent. Ledigheden er lavest i Hovedstadsregionen, hvor den er på 1,4 procent. I resten af landet er den på 2,0 procent. Tilbage i 2004 var ledigheden dog noget større: nemlig godt 3 procent på landsplan.

For lager- og produktionslokaler har der været et lille fald i ledigheden. På landsplan er den nu nede på 1,8 procent. Det er en smule lavere end sidste kvartal, hvor den var på 1,9 procent. Også her skal man tilbage til 2004 for at finde væsentlig højere ledighedsprocenter. Her var ledigheden for lager- og produktionslokaler oppe på 2,5 procent.

- mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv