De rustfri produkter stormer frem i boligen, fordi priserne er kommet ned, hvor alle kan være med.
23-04-2004
På den ene hylde kan kunderne forsyne sig med flotte blanke rustfri dørgreb til 30 kr. stykket, mens de lunkne plastgreb på den anden hylde frister en trist støvet skæbne med deres 45 kr. på prislappen. Den fantastiske situation kunne opleves for nylig hos Råd og Dåd - rustfrit stål billigere end plast!
- Dørgreb i rustfri stål er ganske rigtigt blevet meget billigere indenfor de seneste år, men det er nu et specielt godt tilbud, hvor kæden holder en lavere fortjeneste på de rustfri dørgreb end på plastgrebene, siger Lars Bærentsen, direktør i Millarco.
Han ved, hvad han taler om, for det er ham, der leverer grebene til Råd og Dåd, og han afviser, at det rustfri stål ligefrem er blevet billigere end plast.
- Holder man den samme fortjeneste på produkterne, er plasten nok 25% billigere, fordi den har en lavere cost-pris. Men rustfri stålprodukter er kommet ned i så lavt et prisleje, at vi ser slagtilbud som det hos Råd og Dåd, siger Lars Bærentsen.
Slagtilbud eller ej så er priserne på rustfrit dernede, hvor forbrugerne ikke betænker sig længe på, hvad der skal vælges, når der skal hentes beslag til boligen.
Bye-bye plastik
Vi opfatter rustfrit stål som et eksklusivt materiale. Det går tilbage til trenden fra 70’erne med Stelton og Arne Jakobsen. Materialet har en flot overflade, og der er gods i det, så vi kan mærke kvaliteten. De moderne trendskabende designere har banet vejen på det eksklusive marked, og nu tager eftermarkedet over, fordi priserne er kommet ned, siger Lars Bærentsen, der rammende illustrerer tendensen hos det danske ’folk’.
- Naboen lægger ikke mærke til, at vi har fået otte nye dørgreb i hvid plast, men er dørgrebene i rustfrit stål, bemærker vi det straks. Hos Millarco producerede vi selv en masse i plast for tre-fire år siden, men plastikalderen er død i dag, siger Lars Bærentsen, der anslår, at plastgreb blot har små fem procent af det totale marked, mens stålet tager sig af hovedparten og fordeler sig med 40% lakeret stål og 60% rustfrit stål.
Aluminium var trendy for nogle år siden, men også det materiale er ikke så efterspurgt længere, fordi det ikke har den tyngde i godset, der for forbrugeren virker som et kvalitetstegn.
Kineserne står bag
Efterhånden kan man i ni ud af ti tilfælde være sikker på, at der står en kineser bag, når prisen dykker mod gulvet. Det gælder også for rustfri greb og beslag.
- Da vi for fire år siden satte rustfri greb på dørene her i virksomheden, kostede de 200 kr. stykket. I dag koster de samme dørgreb 50 kr. Priserne er generelt faldet til 25% indenfor fire år, og man kan sætte nye rustfri dørgreb eller køkkenbeslag op i hele hjemmet for 300-400 kr. Det er fordi det rustfri stål boomer i Kina i øjeblikket, siger Lars Bærentsen.
- Førhen kunne kineserne ikke rigtigt levere i en ordentlig kvalitet, men det har de fået styr på de seneste to-tre år. Et rustfrit dørgreb kræver ordentlig finish med glatte overflader, og der er meget manuelt arbejde i at polere det. Når kineserne nu kan levere kvaliteten, kan de udnytte, at de har en langt billigere arbejdskraft, end vi har her i Europa, siger Lars Bærentsen, der hjemtager produkter fra tre producenter, som alle har over 1000 ansatte.
Til gengæld skal vi nyde, at priserne på rustfri stålprodukter er helt i bund i øjeblikket, det er nemlig ved at vende.
- Der er katastrofal mangel på rustfrit stål på verdensmarkedet i øjeblikket, så priserne er steget med 30% fra november og til nu. Da et kilo rustfrit stål koster det samme i Århus som i Kina, vil det naturligvis også smitte af på de kinesiske produktpriser, siger Lars Bærentsen.
Selv om der slet ikke er fare for, at de rustfri greb og beslag vender tilbage til tidligere tiders høje niveau, så er der altid nye modebølger undervejs, og Lars Bærentsen giver gerne et bud på, hvad der kunne supplere det rustfri look indenfor f.eks. dørgreb.
- Rustfrit stål er et klassisk materiale, der er helt fremme lige nu, men lakeret stål, aluminium og måske messing vender tilbage igen, spår Lars Bærentsen.
-mir.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser en mulig fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer
Over halvdelen af statslige bygge- og anlægsprojekter bliver forsinkede, viser en undersøgelse fra Rigsrevisionen. Nu samles planlæggere fra branchen for at diskutere, hvordan der kan skabes mere robuste byggeprojekter