For mange dårlige fugemasser

CE-mærkning gør det lettere at spotte de dårlige produkter.

13-06-2006

CE-mærkning gør det lettere at spotte de dårlige produkter.

Af Lars Solberg

Fugemasse er ikke bare fugemasse. Akrylfugemasse er ikke bare akrylfugemasse. Og silikonefugemasse er ikke bare silikonefugemasse.

Kvalitetsmæssigt kan der være flere års levetid i forskel på de forskellige fabrikater.
Og på det danske marked er der masser af billige fugemasser, der drager bygherrer og håndværkere. Men det kan være en fatal fejl kun at gå efter de billige produkter, mener en af de danske forhandlere på området, som håber, at CE-mærknings-processen, der lige er skudt i gang inden for fugemasser, kan ændre på den prisfikserede adfærd hos kunderne.

- Vi har ikke en statistik på dette område. Men der sælges mange billige og dårlige fugemasser især i de store lavpriskæder, og det er nogle dumme penge at spare. For selvfølgelig er der kvalitetsforskel på en akrylfugemasse til seks kroner og én til 19 kroner. Elasticiteten og derved brugbarheden kan svinge meget. Ligesom der er billige fugemasser, der nedbrydes tidligere - måske efter fem-ti år. Så i det lange løb kan det ikke betale sig at købe billige fugemasser til byggeri. Selvfølgelig er der forhandlere eller forretninger, der vælger at sælge også gode produkter meget billigt i en periode, men her kan CE-mærkning også bruges til at fortælle, at kvaliteten er OK, lyder det fra laboratoriechef hos Dana Lim A/S, Claus Birch.

Dårlige råstoffer
Claus Birch kender ikke alle de billige produkter, men han har undersøgt en del i laboratoriet, og ikke overraskende er der ikke de samme slags råvarer i de billige som i de dyrere.

- En fugemasse til seks kroner kan ikke indeholde særligt mange gode råstoffer, hvis alle skal kunne tjene på det. Efter moms og afgifter, transport og arbejdsløn er vi nede på et minimalt beløb til produktionsmaterialer, fortæller han.

Der kan være sparet på bindemiddel, lige som der kan være brugt mange organiske opløsningsmidler.

Claus Birch kan godt forstå, at køberne kigger meget på prisen – det er man nødt til med de stramme byggebudgetter i dag, men han håber, at de vil indse, at det ikke kan betale sig på sigt.

Og som øjenåbner er den kommende CE-mærkning en gave til producenter og forhandlere af kvalitetsfugemasser.

- Som det er i dag, er det meget svært at gennemskue en fugemasses kvalitet eller mangel på samme. Køberne reagerer derfor ekstra meget på prisen. Men med en kommende CE-mærkning bliver det overskueligt og hurtigt at sammenligne indholdet i produkterne, og den fornuftige indkøber vil så automatisk tiltrækkes mere af kvalitet, siger Claus Birch.

Bedre deklaration
Det er dog forbrugeren, der skal ændre adfærd, da CE-mærkning ikke kan udelukke de dårlige fugemasser fra butikshylderne.

Men CE-mærkningsprocessen vil støtte denne udvikling, da en standardisering gør det muligt for menigmand hurtigt at se forskel på produkterne.

- Med CE-kravene følger, at produktionen af produktet skal dokumenteres. Og når fugemassen skal ud i butikken, skal den forsynes med en varedeklaration, der giver ordentlig besked. En anden vigtig forskel i fremtiden er, at varedeklarationerne på alle fugemasseprodukter bliver ensartede og derfor sammenlignelige. De kommer til at tale samme sprog, og det betyder, at de kan sammenlignes, så forbrugeren kan foretage et seriøst valg, siger Claus Birch.

CE-budskab skal ud
For at Claus Birchs CE-morale kan virke, er det vigtigt, at budskabet om blandt andet sammenlignelige deklarationer viderebringes af ekspedienter til kunderne i trælasthandlere og byggemarkeder. Det er han overbevist om vil ske.

- Ekspedienterne er dygtige professionelle folk, der gør det godt. Men de mangler måske det helt rigtige redskab at rådgive ud fra. Det får de med CE-mærkets indførsel, siger laboratoriechefen.

Det kommer dog ikke til at ske foreløbig. Den danske myndighed på området, Dansk Standard, har lige meddelt, at processen med CE-mærkning på fugemasser netop er sat i gang. Men det tager tid, før CE-mærkningen er i funktion, fortæller projektleder hos Dansk Standard, Jens Gorm Rasmussen.

- Det er en lang proces, hvor en masse producenter og eksperter på tværs af landegrænser skal finde frem til en europæisk standard, siger han.

Næsten fem år
Jens Gorm Rasmussen fortæller, at det tekniske standardiseringsarbejde typisk varer omkring tre år. Derefter er der en implementeringsfase på ni måneder, og så kommer en overgangsfase på ét år.
Alt i alt vil CE-mærkningen først rigtigt fungere på fugemasseområdet i Europa om næsten fem år.

Men det tager nu ikke modet fra Claus Birch.

- Det er et langt sejt træk, men jeg er overbevist om, at det vil føre til et kvalitetsløft inden for fugemasser til gavn for os alle, siger han.

Illustration: Mikael Krogh