UgensErhverv.dk

ELFO har fået ny formand

Den 52-årige Søren Skræddergaard blev i forbindelse med ELFO’s generalforsamling i weekenden valgt som ny formand

29-05-2006



Den 52-årige Søren Skræddergaard blev i forbindelse med ELFO’s generalforsamling i weekenden valgt som ny formand. Han efterfølger Leif Jensen, der trak sig tilbage efter ni år i stolen

En af Leif Jensens sidste større opgaver som formand var at tilpasse organisationens lokalforeningsstruktur til kommunalreformen.

Generalforsamlingen vedtog således, at ELFO’s 35 lokalforeninger sammenlægges til i alt 21 foreninger, der passer til de nye kommune- og regionsgrænser.

Dermed styrker ELFO det lokalpolitiske arbejde, hvor de nye kredsforeninger skal arbejde tæt sammen med de fem regionale TEKNIQ-råd.

På det konstituerende møde i ELFO, der fulgte umiddelbart efter generalforsamlingen, valgtes elinstallatør Søren Skræddergaard, Herning, til formandsposten af en enig bestyrelse.

- Det er en meget velfungerende halvpart af TEKNIQ, jeg får æren af at stå i spidsen for efter den afgående formand Leif Jensen, konstaterer Søren Skræddergaard.

Han fremhæver tre punkter som væsentlige for organisationen i de kommende måneder: En styrkelse af det lokale arbejde, forholdet til de respektive forbund, og rekrutteringen af nye medarbejdere.

Søren Skræddergaard er 52 år og driver en mellemstor elinstallationsvirksomhed i Herning med 40 ansatte. Han har siddet i ELFOs bestyrelse i en årrække og han har desuden været formand for DA Ringkøbing Amt indtil nytår. Søren Skræddergaard er desuden medlem af Midtjyllands Vækstforum.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer