UgensErhverv.dk

Vil aflive fordomme om polsk arbejdskraft

Den polske ambassade og danske advokatfirmaer inviterer til informationsmøde.

24-05-2006

Den polske ambassade og danske advokatfirmaer inviterer til informationsmøde.

At have polsk arbejdskraft på sin byggeplads er der ikke mange, der går og praler af. Også selv om det er helt legalt, og de ansatte får en overenskomstmæssig løn. Polsk byggearbejdere er i den offentlige mening blevet lig med, at der vist er noget, der ikke helt stemmer.

Men det er ikke rimeligt, mener den polske ambassade i Danmark. Så nu vil den sammen med to advokatfirmaer prøve at informere dansk erhvervsliv om mulighederne for at hente den manglende kvalificerede arbejdskraft i Polen på en helt legal og givende måde.

Den polske ambassade i Danmark og den polske republiks honorære konsulat i Kolding sammen med advokatfirmaet Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater og firmaet Peter Nielsen & Partners Law Office i Warszawa står bag to seminarer – et i København og et i Kolding – med fokus på mulighederne for at anvende polsk arbejdskraft.

Her vil der blandt andet blive fortalt, at Polen er en nation med 38 millioner indbyggere og med et højt uddannelsesniveau. Men arbejdsløsheden er på omkring 17 pct. Og det betyder, at mange polakker er interesseret i at komme til Danmark og arbejde.

På seminarerne, der finder sted den 31. maj og 1. juni, fokuseres blandt andet på de kulturelle forskelle mellem Polen og Danmark. Den forlængede østaftale og den polske arbejdsstyrkes kvalifikationer og traditioner vil blive gennemgået. Endvidere orienteres der om praktisk hjælp til rekruttering af polsk arbejdskraft i Danmark.

Seminaret finder sted på henholdsvis den polske ambassade i Hellerup og på konsulatet i
Kolding.

Læs mere om seminarerne på Tærø Nielsen & Hulgaard- advokaternes hjemmeside herwww.tnh.dk
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer