UgensErhverv.dk
Rotterne forlader kloakken

Rotterne forlader kloakken

Voldsom stigning af rotter over jorden – Miljøstyrelsen prøver at finde ud af hvorfor.

19-05-2006

Voldsom stigning af rotter over jorden – Miljøstyrelsen prøver at finde ud af hvorfor.

Af Lars Solberg

I løbet af de seneste 10 år er antallet af anmeldelser af rotter over jorden steget med 40 procent. Om det er fordi rotterne er blevet trætte af den våde dagligdag i rørene under jorden, eller fordi det er lettere at komme op til overfladen grundet dårlige kloakrør, er der ingen, der har et sikkert svar på.

- Vi har en formodning om, at de vildfarne rotter skyldes, at hunnerne leder efter tørre redepladser, men vi er ikke sikre. Det kan også være, fordi rotterne finder ud af, at der bedre levevilkår over jorden, lyder det fra Peter Weile, der er Miljøstyrelsens rottekonsulent.

Men nu har Miljøstyrelsen sat sig for at finde et svar ved hjælp af større undersøgelse af sagen.

Og da det er svært at interviewe skadedyrene, har styrelsen med Skadedyrslaboratoriets hjælp valgt en anden metode.

Laboratoriets plan er at indfange omkring 50 rotter, som vil få taget blodprøver og blive udstyret med en lille chip. Rotterne vil så igen blive sat ned i kloakkerne i forsøgsområdet. Her vil en række modtagere registrere rotternes gøren og laden.

- Når vi får en ide om, hvor langt omkring rotterne bevæger sig, og hvor hurtigt de formerer sig, vil vi for eksempel kunne vurdere, hvor stort et område vi skal sætte ind på, når vi vil have en del af en kloak helt ryddet for rotter, forklarer Peter Weile.

De skal holdes dernede
Peter Weile håber, at projektet kan gøre myndighederne klogere på rottebekæmpelse.

- Det er nok utopi at tro, at vi kan slippe helt af med rotterne i Danmark, men vores håb er, at vi via projektet i hvert fald kan sikre os, at rotterne i byerne holder sig nede i kloakkerne, siger han.

Ingen ved, hvor mange rotter, der findes i Danmark, da de formerer sig så eksplosivt. Men et skud fra Miljøstyrelsen lyder på, at der er godt tre millioner rotter i Danmark.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer