Alle nye bygninger på Holbæk Havn er opført i strid med lokalplanen.
18-05-2006
I juni 2000 skrev fagbladet BygTek om Keops Projektudvikling, der opførte et kontorhus på Holbæk Havn. Bygningen, der bl.a. skulle rumme advokatfirmaet Ret&Råd, blev opført uden byggetilladelse og i strid med lokalplan og bygningsreglement.
Keops blev ikke tvunget til at fjerne det ulovlige byggeri. Der blev lavet ny lokalplan og givet de nødvendige dispensationer. Formanden for planudvalget, Carsten Westhoff, der i dag er 1. viceborgmester i kommunen, mente dengang, at det ville være synd at rive huset ned:
"Vi er ganske vist blevet ført bag lyset, men modsat skal vi også lade fornuften råde.
BygTek´s konklusion var, at fremover måtte alt byggeri være tilladt i Holbæk Kommune - blot byggeriet blev opført i en fart. Der var ikke længere grund til at søge om byggetilladelse, hvis man ville opføre en carport eller et parcelhus.
Dispensationerne i forbindelse med det ulovlige byggeri på havnen i Holbæk for seks år siden, var blot starten på en lang række dispensationer. Og kommunens planchef, Jens Hedegaard, undrer sig over, at stort set de samme politikere, som vedtog lokalplanen i juni 2002, nu valgte at fravige planen. Det fik ham til at sende en klage til Naturklagenævnet.
"Som embedsmænd bør vi bidrage til, at loven overholdes, siger Jens Hedegaard, der mener, at en lokalplan ikke er et stykke papir, som der kan skaltes og valtes med efter forgodtbefindende:
"Det er en kontrakt med borgerne om, hvordan byen skal udvikle sig. Og den kontrakt skal selvfølgelig holdes".
Brevet blev sendt til Naturklagenævnet i august 2005, og med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på seks måneder, må afgørelsen være på trapperne.
Jens Hedegaard mener, at han har retten på sin side, men han er spændt på afgørelsen og er ikke i tvivl, om han har gjort det rigtige, ligesom det ikke har strejfet ham, at han måske satte sit job på spil.
Efterfølgende har kommunens kommunaldirektør og borgmester da også meldt ud, at Jens Hedegaard ikke har optrådt illoyalt. Han har bare - som andre borgere - benyttet sin ytringsfrihed og adgang til at klage.
Læs mere i det nye BygTek nr. 5.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Fra Typehus til Drømme Villa
Læs marts 2026 udgaven her
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer