På sigt kan vinduet også indeholde en fjernsynsskærm.
15-04-2004
På sigt kan vinduet også indeholde en fjernsynsskærm
I løbet af få år vil vore vinduer ændre sig. Fra primært at være et værn mod vind og vejr vil fremtidens vindue være intelligent og klimaregulerende, mener Teknologisk Institut.
Termostatisk vindue
Instituttet er langt i udviklingen af et vindue, som kan øge og dæmpe lyset, regulere temperatur og fugtighed, og som på sigt også kan indeholde en fjernsynsskærm. En kombination af et termostatisk og intelligent vindue, der tilpasser sig brugerens behov.
- Det termostatiske vindue regulerer hele tiden klimaet i det pågældende rum. Normalt åbner og lukker man et vindue op for dels at regulere temperaturen, dels skabe udluftning. Men i stedet for at ’chok-åbne’ et vindue i 10 minutter kunne vinduet gøre det af sig selv ligesom en termostatstyret radiator, siger Peter B. Vestergaard fra Teknologisk Institut.
- Denne funktion kunne kombineres med en sensor, der registrerer iltindholdet i rummet og via et spjæld – eller selve vinduet – automatisk sørger for, at der bliver luftet ud. Sådanne funktioner ville være med til at sikre et stabilt og behageligt indeklima.
Det tænkende vindue
I sin grundform foregår temperaturreguleringen via en ret banal teknologi, som kendes fra drivhuse. Det vil give et væsentligt energitilskud, hvis denne automatik kombineres med indbyggede varmeelementer. Overskudsvarmen fra dagslyset vil kunne tappes og bruges til opvarmning om natten.
Systemet vil ifølge Teknologisk Institut fungere optimalt om foråret og efteråret, hvor en bygning ikke når at blive gennemvarmet, men selv om sommeren, hvor kolde nætter også forekommer, vil det have en gavnlig effekt.
- Det kommercielle aspekt vil afgøre, hvornår teknologien er fuldt udviklet. Jeg tror, at vi inden for fem år vil se de første, udviklede intelligente vinduer. I første omgang vil det industrielle byggeri være lokomotivet, der trækker udviklingen. Dernæst vil folk have den ny teknologi med hjem fra deres arbejde og begynde at efterspørge den til deres private hjem, siger Peter B. Vestergaard.
Elektrisk udgave af brilleglas
Han mener, at det på sigt også vil være naturligt at integrere en automatisk regulering af dagslyset i form af film eller ’elektrokome’ glas, der svarer til en elektrisk udgave af brilleglas - på samme måde som det kendes fra solbriller.
- Når udviklingen kommer så vidt, kan der for alvor tales om det intelligente vindue. Disse glastyper er på vej ind i byggebranchen i udlandet og åbner helt nye perspektiver for, hvad man kan med glas. Kombineres disse glas med vinduets automatik og udviklingen inden for skærmområdet, vil der i løbet af få år kunne integreres f.eks. fjernsynsskærme – og så vil der for alvor være tale om et intelligent vindue, som kan tilpasse sig brugernes behov i alle henseender.
-tm
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser en mulig fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer
Over halvdelen af statslige bygge- og anlægsprojekter bliver forsinkede, viser en undersøgelse fra Rigsrevisionen. Nu samles planlæggere fra branchen for at diskutere, hvordan der kan skabes mere robuste byggeprojekter