UgensErhverv.dk

Største overskud i 150 år

Brændeovnene fra Morsø sælger som aldrig før.

20-04-2006

Dyr olie, forbrugere med penge på lommen og et godt produkt. Det er opskriften på de mest forrygende tider for Danmarks største brændeovnsproducent Morsø, siden virksomheden begyndte at støbe ovne i 1853.

- Det har ganske enkelt været det bedste år i virksomhedens historie. Både omsætning, indtjening og antallet af solgte ovne er større end nogensinde før, siger adm. dir. Peter Jessen Hansen fra Morsø Jernstøberi.

Virksomheden kom ud af 2005 med et overskud på 18,5 mio. kr. mod 11,8 mio. kr. i 2004. Morsø vil ikke oplyse den præcise omsætning, men afslører dog at den steg med 20 procent.

Foruden olieprisen og de generelt gode konjunkturer begrunder Peter Jessen Hansen succesen med en vellykket satsning på eksportmarkederne.

- Et nyt datterselskab i England kom ud med overskud allerede første år, vi har fordoblet antallet af solgte ovne i USA, salget i Tyskland gik forrygende sidste år, og vi havde den største omsætning nogensinde på det norske marked, siger han.

Mere produktudvikling
Samtidig nåede den nyudviklede brændeovn 8100, der blev lanceret i sidst på sommeren, at sætte sine spor i regnskabet.

- Vi investerede store ressourcer i udviklingen af den nye ovn, der er banebrydende i forhold til både design, varmevne og miljøvenlighed. Den massive interesse for ovnen sidste år viste, at vi ramte plet. Vi solgte fire gange så mange ovne, som vi havde budgetteret med, siger Peter Jessen Hansen og lover fortsat produktudvikling.

Der er i øjeblikket fokus på de private brændeovnene store udslip af partikler, og selv om Morsøs ovne ifølge Peter Jessen Hansen har et udslip langt under gældende grænseværdier, vil man videreudvikle på forbrændingsevne og miljøvenlighed.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer